Et kilogram er ikke, hvad det har været. Et kilogram i dag vejer nemlig lidt mere end et kilo gjorde i 1875, da måleenheden blev indført.
Vægtforøgelsen skyldes overfladeforurening af de internationale standardmål – international prototype kilogram (IPK) – som findes i mange forskellige lande. I 1880’erne blev der lavet omkring 40 af disse IPK’er, som blev distribueret til de lande, der havde underskrevet meter-konventionen og dermed gik over til det metriske system. IPK’erne er en lille cylinderformet klump metal, og de har altså taget flere mikrogram over årene.
Overfladeforureningen betyder, at de standardiserede måls vægt kan variere en lille smule fra land til land. Det har eksempelvis betydning for internationale forsøg, hvor vægt spiller en central rolle. Det går også ud over international handel med varer som for eksempel uran, der skal afvejes meget præcist.
Forskerne brugte en billedmetode, der kaldes røntgenspektroskopi, til at afgøre hvor meget IPK’erne havde taget på. Det afslørede, at både kulstof- og kviksølvsforbindelser havde klistret sig til IPK’erne.
Heldigvis mener forskerne, der har undersøgt kiloets vægtstigning, at problemet kan afhjælpes relativt hurtigt og omkostningslet. Ozon og ultraviolet lys skulle kunne fjerne de ekstra mikrogram.
IPK’erne er selvfølgelig godt pakket ind, holdt i filtreret laboratorieluft og ved konstant tryk og temperatur, men forurening fra luften er umulig at undgå.
I øjeblikket forskes der i at finde en anden måde at bestemme kilogrammets vægt på ved hjælp af fundamentale konstante naturlov.
Studiet er lavet af forskere fra Newcastle University offentliggjort i januarudgaven af tidsskriftet Metrologia.
Læs også på Videnskab.dk: