En amerikansk astrobiolog, Richard Hoover fra NASA’s rumfartscenter i Alabama, har fundet forstenede bakterier på tre meteoritter. Bakterierne stammer ikke fra Jorden, skriver AP ifølge pol.dk.
Hoover baserer sine konklusioner på fundet af forstenede mikroskopiske blågrønalger på meteoritternes indre overflade. Disse mikroskopiske alger har et højt indhold af kulstof, der er et grundvilkår for vores liv her på jord, fortæller Richard Hoover til AP.
»Vi har i lang tid vidst, at der var interessante biologiske markører i carbon-holdige meteoritter, og opdagelsen af strukturer, der ligner jordiske blågrønalger, er interessant, fordi opdagelsen indikerer, at liv ikke er begrænset til planeten jorden«, siger Hoover til AP.