Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?
For Tour-ryttere er de særlige sko og pedaler, der kan klikkes sammen, uundværlige – og med god grund.
tour de france klik pedal videnskab_cykling

Klikpedaler udnyttes især ved accelerationer, men er ikke nødvendige ved moderat intensitet, som når du for eksempel skal hente morgenbrød ved bageren. (Foto: Shutterstock)

Klikpedaler udnyttes især ved accelerationer, men er ikke nødvendige ved moderat intensitet, som når du for eksempel skal hente morgenbrød ved bageren. (Foto: Shutterstock)

Du har købt cykelsko og monteret klikpedaler på din racercykel og skal rigtigt ud at give den gas på landevejen.

Der bliver rødt lys i krydset, og du bremser ned. Før du aner det, ligger du og roder på vejen, fordi du glemte, at dine sko var klikket fast i pedalerne. 

Dette forløb er der mange, som har oplevet. Så hvorfor dog kaste sig ud i det bøvl med klikpedaler? Og hvorfor er de faktisk helt uundværlige for rytterne i Touren? 

Klikpedaler er sikrest og hurtigst

Når skoene er klikket fast i pedalerne, kan skosålerne ikke glide på pedalerne. Det har du måske også oplevet? Det kan især ske i regnvejr, hvor friktionen mellem skosål og pedal er reduceret på grund af vand. 

En sko, som glider på pedalen, kan føre til tab af kontrol med cyklen og deraf farlige situationer. Så det at have skoene klikket fast i pedalerne er faktisk en fordel i forhold til beherskelse af cyklen – når først man altså har lært ikke at vælte ved stop. 

Et andet og mindst ligeså væsentligt aspekt er, at man naturligvis kun kan trække op i pedalen, når pedal og sko hænger sammen. 

Det kan udnyttes ved accelerationer, hvor man i tillæg til at træde ned i pedalen også vil udnytte pedalens opadgående fase til at skabe fremdrift og fart. 

…men de hjælper dig kun, hvis du skal cykle stærkt

Men er det også mere effektivt at cykle med klikpedaler, når der cykles ved moderat intensitet? 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Næh, faktisk ikke. Det blev dokumenteret i et studie i 2008. Dér målte forskerne iltoptagelsen, som i situationen afspejlede energiforbruget, under moderat cykling ved omkring 275 watt med henholdsvis almindelige pedaler og klikpedaler. 

Intensiteten på 275 watt svarede til omkring 60 procent af den maksimale iltoptagelse. 

Forsøgspersonerne var otte elitecykelryttere, og de cyklede på et cykelergometer i laboratoriet med en pedalfrekvens på 90 omdrejninger i minuttet. 

Forskerne fandt, at der ikke var forskel på iltoptagelsen under cyklingen med de to forskellige typer af pedaler. Desuden fandt de, at der ikke var forskel på pedalkraften i tråddet. 

Så idéen om, at klikpedaler giver et mere effektivt tråd under cykling ved moderat intensitet ser ud til at være en myte, mens der som ovenfor beskrevet er andre gode grunde til, at cykelryttere på ingen måde vil undvære klikpedalerne.

LÆS OGSÅ: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

LÆS OGSÅ: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etapeprofil - 5. etape - 10. juli - bakker

En smuk etape, hvor publikum får mulighed for at se Haut Koenigsbourg-slottet og nyde de smukke landsbyer i Alsace. Cykelrytterne er i små bjerge på de 175 kilometer og møder flere kategori 2-stigninger, herunder Côte des Trois-Épis.

tour de france 5etape klik pedal

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.