Hvordan laver muslingen sin flotte perle?
En kvindelig læser vil gerne vide, hvorfor muslinger egentlig bruger tid og energi på at lave perler. Er det mon en slags afføring? Vi får svaret af en forsker.

Perler bliver lavet, når muslinger indkapsler fremmedlegemer i perlemor. På billedet ses en sort perle. (Foto: Brocken Inaglory)

Perler bliver lavet, når muslinger indkapsler fremmedlegemer i perlemor. På billedet ses en sort perle. (Foto: Brocken Inaglory)

Vores læser Camilla Malm har undret sig over, hvordan muslinger egentlig har lavet de perler, som hun har hængende rundt om halsen.

Derfor har hun skrevet ind til Spørg Videnskaben med et spørgsmål:

»Hvordan laver muslinger perler? Hvorfor gør de det? Og er det en slags afføring?« skriver Camilla i sin mail.

Her på redaktionen vil vi hjertens gerne hjælpe Camilla med at finde ud af, om hun i virkeligheden har en afførings-kæde hængende rundt om halsen.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til samlingsforvalter Tom Schiøtte fra Statens Naturhistoriske Museum.

Bare rolig, Camilla - du har ikke afføring om halsen

Tom forvalter museets samling af muslinger, snegle og blæksprutter og er ekspert i, hvad muslinger laver, og hvorfor de gør det.

Tom kan hurtigt berolige Camilla med, at hun ikke har fået arvesmykker af bløddyrs afføring.

»Muslinger laver perler, når de oplever et eller andet fremmedlegeme, der generer dem inde under skallen. Så indkapsler de fremmedlegemet i perlemor, så overfladen bliver glat og fin, og fremmedlegemet ikke generer mere. På den måde bliver perler skabt,« forklarer Tom Schiøtte.

Camilla kan altså ånde lettet op, læne sig tilbage i stolen og høre resten af Toms fortælling om perler og muslinger.

Perler kommer fra perlemuslinger

Tom Schiøtte fortæller, at rigtig mange bløddyr er i stand til at lave perler.

Fakta

Den største naturligt fremstillede perle, der nogensinde er fundet, vejede 33,14 karat og målte 17,4 millimeter i diameter. Eksperter har estimeret, at det har taget muslingen 10 år at lave perlen.

Muslinger gør det, østers kan det, snegle gør det en gang imellem, og faktisk kender forskere eksempler på, at nogle blæksprutter har gjort det.

Snakker vi om perlerne i Camillas fine halskæde, kommer de dog hverken fra østers, snegle eller blæksprutter. De kommer til gengæld fra en familie af muslinger, som ikke overraskende kaldes for perlemuslinger.

Perlemuslinger kommer i to forskellige varianter:

  • De almindelige perlemuslinger, som lever i det åbne hav i troperne. Specielt Asien har arter af perlemuslinger, som er rigtig gode til at lave perler.
     
  • Flodperlemuslinger, som lever i ferskvand. Vi har faktisk en art af flodperlemuslinger i Danmark. Arten lever i Varde Å, men er tæt på at uddø.

»Disse muslinger er i reglen nogle primitive muslinger, som laver rigtig meget perlemor og derfor er gode til at lave de perler, som vi kan bruge i halskæder,« forklarer Tom Schiøtte.

Andre muslinger end perlemuslingerne kan også lave perler, men muslingearter som eksempelvis blåmuslinger laver ikke særligt pæne perler, og de er derfor ikke attraktive at putte i halskæder.

Meget perlemor giver gode perler

Nøglen til flotte perler er et perlemorslag inde i muslingen.

Samler Camilla eksempelvis en perlemusling op, vil hun se, at den på indersiden af skallen har et skinnende lag, der ser ud, som om det indeholder alle regnbuens farver.

Dette lag består af perlemor, og blandt perlemuslingerne er dette lag meget skinnende, men det findes også i eksempelvis blåmuslinger.

Kigger Camilla i stedet på en østers, vil hun se, at den ikke har et perlemorslag, og derfor vil den heller ikke kunne lave flotte perler.

»De flotte perler kommer fra de muslingearter, som laver meget perlemor. Perlemor består af et netværk af organisk stof, hvilket hovedsageligt er protein med indlejrede kalkpartikler. Når muslingerne laver perler, indkapsler de fremmedlegemer, som eksempelvis sandkorn eller parasitter, i først et kalklag og derefter i et lag af perlemor, som giver perlerne den skinnende overflade, der gør dem så attraktive. For muslingen bliver perlen bare glat, så den ikke generer mere,« forklarer Tom Schiøtte.

Perler findes i mange forskellige former og farver. (Foto: Masayuki Kato)

Muslingerne bruger også perlemoren til at udbedre skader i skallen, hvis eksempelvis en boresvamp har lavet et hul.

Perler dyrkes i store dambrug

Når fremmedlegemet er fuldt indkapslet i perlemor, og overfladen er glat og fin, stopper muslingen med at bygge videre på perlen.

Perlen kan den dog ikke komme af med, så den ligger inde i muslingen, til den dag muslingen dør, eller til en perledykker piller den ud.

Ifølge Tom Schiøtte tager det omkring et par år for en musling at lave en perle.

Muslingernes evne til at lave perler, har nogle mennesker selvfølgelig fundet ud af at udnytte.

Der findes i den sammenhæng to former for 'perleproduktioner':

  1. Perledyrkere indsætter et lille fremmedlegeme i perlemuslingen, som laver en perle omkring fremmedlegemet. På den måde kan én musling lave én perle ad gangen.
     
  2. Perledyrkere skærer små ridser i perlemuslingerne, som laver en perle ved hver ridse. Derved kan én musling lave flere perler ad gangen.

Den sidste metode er den mest effektive til at lave mange perler hurtigt, og opfindelsen af metoden har oversvømmet markedet med perler. Måske er Camillas perler lavet på den måde.

Send dit spørgsmål ind til os

Vi håber, at Camilla fik svar på sit spørgsmål. Vi kvitterer for det med en Spørg Videnskaben-T-shirt.

Vi takker også Tom Schiøtte for det gode svar.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undrende spørgsmål ind til os på sv@videnskab.dk. Du har også mulighed for at smutte direkte ind og købe vores T-shirt selv, lige her.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.