KORT NYT FRA UDLANDET:
Ifølge ny dansk forskning er der en sammenhæng mellem type 2-diabetes og en reduceret risiko for den motoriske nervecellesygdom, amyotrofisk lateral sclerose, også kaldet ALS. Det skriver MedPage Today.
I studiet blev 3.500 patienter med ALS sammenholdt med 100 sunde kontrolpersoner fra det danske sundhedsregister.
Da forskerne inkluderede diabetes og overvægt i den samme model, reducerede det risikoen for ALS signifikant hos diabetes-patienter, men ikke hos de overvægtige uden diabetes.
»Selvom studiet ikke kigger på mekanismerne bag sammenhængen, så giver vores resultater anledning til at fokusere på metabolismens rolle for ALS-sygdommen,« skriver forfatterne bag studiet.
To danske forskere er med i studiet, som er gennemført i samarbejde med Harvard School of Public Health i Boston, USA, og der er brugt data fra det danske sundhedsregister.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet JAMA Neurology.
Læs også:
Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams