Hvis skolelederen skal gøre en forskel, handler det i høj grad om at skabe et stærkt fagligt miljø på skolen. Elever lærer nemlig mere på folkeskoler, hvor skoleledelsen har fokus på fagligheden og frihed til at tilrettelægge undervisningen, viser en ny undersøgelse fra SFI.
Til gengæld ser det ifølge undersøgelsen ikke ud til at virke, hvis skoleledelsen lokker lærerne med mere i lønningsposen – snarere tværtimod. På de skoler, hvor ledelsen bruger økonomiske belønninger til at motivere lærerne, er læringen blandt eleverne dårligere end på øvrige skoler.
Undersøgelsen bygger bl.a. på spørgeskemaundersøgelser med 501 skoleledere, 1.130 lærere, 4.401 forældre og over 50.000 elever fra hele landet.
Læs også: Stor forskel på dårlig psykisk trivsel fra skole til skole