KORT NYT FRA UDLANDET:
Det har længe undret forskerne at selvmord topper om foråret. Nu viser en østrigsk undersøgelse at et par pludselige solrige dage, uafhængig af årstid, kan betyde højere selvmordsrater, skriver Livescience.
»Vores data støtter hypotesen, at solskin på dagen for selvmord og op til 10 dage før, faciliteter selvmord,« skriver forskerne i studiet, som er udgivet i JAMA Psychiatry.
Forskerne har undersøgt sammenhænget mellem selvmord og solskin fra 1970 til 2010 i Østrig og samlet data fra 86 vejrstationer. I denne periode blev der begået 70.000 selvmord i Østrig.
Studiet viste også en korrelation mellem mere solrige dage i 14 til 60 dage før selvmordet og en lavere selvmordsrate. Det vil sige, at både mere og mindre solskin, afhængig af periodens længde, vil have enten negativ eller positiv effekt på selvmordsraten.
Læs også:
Forskere: Pollen er muligvis skyld i selvmord
Hvad får et ungt menneske til at begå selvmord?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lf