En række hidtil glemte kvinder spillede en kæmpe rolle i kristendommens opståen. Det viser resultaterne fra et femårigt studie, som også konkluderer, at kvindernes indflydelse er blevet negliceret af kirkerne gennem historien. Resultaterne udkommer i en ny bog i denne måned. Det skriver phys.org.
Studiet identificerer snesevis af glemte kristne kvinder, som havde stor indflydelse i det første og andet århundrede – en periode hvor kristendommen i nogle henseender var mere progressiv over for kvinder, end den er i dag, konkluderer hovedforfatteren professor Kate Cooper fra The University of Manchester.
Hun mener, at kvinderne spillede en central rolle i at sprede den nye kristne tro gennem uformel venskaber og familiemæssige netværk.
Deres myndighed inden for de kristne samfund var optjent gennem deres roller som forældre, lokale arrangører og små virksomhedsejere.
»Kristendommen var helt revolutionerende i den måde, den behandlede sine kvinder, især når man tænker på, hvor sexistisk den antikke verden var. Derfor er det trist, at disse vigtige kvinder ikke bliver ordentligt husket og æret i dag. De bør være en inspiration,« siger Kate Cooper.
Læs også:
Sådan gennemsyrer kristendommen Danmark