Ny forskning viser, at kvinder, der har en variant af det såkaldte ’KRAS onkogen’, er tre gange så modstandsdygtige over for standardbehandlingen for kræft i æggestokkene, sammenlignet med kvinder uden genet. Det skriver dagensmedicin.dk
Og kvinder med gen-varianten, der er kommet i overgangsalderen, har markant forhøjet risiko for at dø af kræft i æggestokkene. Det viser ny forskning fra kræftforskningscentret på Yale University.
Gen-varianten er arvelig og findes i mellem 12 og 15 procent af kaukasiske kvinder, og dens funktion er egentlig at regulere kroppens destruktion af skadede celler. Blandt kvinder med ny-diagnosticeret kræft i æggestokkende fandt forskerne gen-varianten i op mod 25 procent af kvinderne.
Resultaterne indikerer, at en gen-test kan gavne i diagnostikken af kvinder med kræft i æggestokkene.