Planeter omkring andre stjerner kan være lavet af diamanter, skriver Space.com.
Ny forskning har undersøgt muligheden for, at nye planeter kan være ’kvindens allerbedste ven’. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at sådanne planter rent faktisk kan findes. Men selvom planeterne vil være meget smukke, skal vi ikke gøre os forhåbninger om at leve der.
»Vi formoder at diamantplaneter må være et meget koldt og mørkt sted,« siger Wendy Panero, der er leder af studiet ved Ohio State University.
Wendy Panero har sammen med sine kollegaer genskabt temperaturen og trykforholdene fra det sted i jordens kappe, hvor diamanterne dannes. Herefter brugte de resultaterne til at bygge en computermodel, der kunne simulere, hvordan diamanter bliver skabt på andre planter.
Du kan også læse om, hvordan diamanter smelter i solen.