Forskere på Københavns Universitet kortlægger kemien i en dansk paddehat. Enkelte af svampens indholdsstoffer har vist sig særligt aggressive over for kræftceller. Målet er at efterligne og forfine paddehattens kemi til gavn for fremtidens lægemiddeludvikling. Projektet er finansieret af den kinesiske virksomhed Protech Investment Ltd.
Asien har lange og stolte traditioner for naturstofbaseret folkemedicin. Flere indholdsstoffer fra svampe er i dag registreret som lægemidler, der understøtter den kemoterapeutiske behandling af kræft – blandt andet den kinesiske paddehat Lentinula edodes (shiitake), som danner grundlag for et registreret lægemiddelekstrakt på det japanske marked.
Paddehatte benyttes flittigt i kinesisk folkemedicin
»Den kinesisk-danske overlæge og specialist i kinesisk folkemedicin Ming Chen har fundet en særlig dansk paddehat, der indeholder giftstoffer, som virker særlig effektivt på kræftceller. På Det Farmaceutiske Fakultet har vi kortlagt paddehattens kemi, og med udgangspunkt i de isolerede naturstoffer udvikler vi forfinede kemiske forbindelser med endnu mere slagkraft og bedre selektivitet,« fortæller Søren Brøgger Christensen, som er professor i Natural Products Research på Det Farmaceutiske Fakultet.
Projektet er støttet økonomisk med 2,6 millioner kroner af Protech Investment Ltd. – en spin off-virksomhed fra en kinesisk storproducent af naturlægemidler.
Screening af danske giftsvampe
Traditionel plantemedicin bygger ofte på århundreders traditioner og resultater, og derfor er lokale shamaner og medicinmænd ofte et godt sted at starte, når man er på jagt efter nye aktive stoffer med lægemiddelkemisk effekt. I Danmark har svampe primært været anvendt i madlavning, mens enkelte arter også har været anvendt som rusmiddel. I folkemedicinsk tradition er svampene dog stort set fraværende.
Den manglende interesse for danske paddehatte ansporede overlæge Ming Chen på Sønderborg Sygehus til at screene danske giftsvampe. Her fandt han efter intens jagt en særlig paddehat, som er markant giftigere overfor kræftceller end overfor raske celler. På Det Farmaceutiske Fakultet isolerede den kinesiske udvekslingsstuderende Xuemei Liu de aktive forbindelser:
»Der er tale om en helt ny klasse af naturstoffer, og forskningsresultaterne er derfor helt unikke, fortæller Søren Brøgger Christensen, der har samarbejdet med Ming Chen siden 1990, hvor de to deltog i en forskningsgruppe, der arbejdede med at udvikle et lægemiddel mod malaria baseret på et aktivt stof i kinesisk lakridsrod.«
