Man behøver ikke være professor for at forske. Studerende kan i den grad også bidrage med vigtig viden, og nogen gør det allerede tidligt i deres uddannelse.
To studerende ved Kemisk Institut, Københavns Universitet har planlagt forskning af så høj klasse, at Carlsbergs Mindelegat har givet dem legatportioner så store, at de helt kan hellige sig laboratorierne i hele det kommende år.
Grundforskning i studietiden
Ditte Linde Thomsen og Kasper Steen Pedersen forsker ellers i vidt forskellige grene af kemien og er på vidt forskellige stader af deres uddannelser.
Ditte Linde Thomsen er næsten færdig med sin uddannelse, og i det kommende år skal hun skrive sit speciale. I den forbindelse vil hun undersøge, hvordan organiske stoffer som for eksempel biobrændsel bliver nedbrudt i atmosfæren.
\ Fakta
VIDSTE DU
Et Carlsbergs Mindelegats Scholarship er på 75.000 kroner. I år har otte studerende modtaget et.
Det er vigtigt for hende at forske i noget, som kan bruges ude i verden.
»Levetiden af et stof i atmosfæren kan have stor betydning for, hvor meget skade stoffet gør. Og hvis man kan aflure nedbrydelsens præcise mekanisme, kan man få en større forståelse for, hvorfor nogle stoffer går hurtigere i stykker end andre og måske på sigt bruge det i udviklingen af stoffer, der skader mindre,« siger Ditte Linde Thomsen.
Klimaforskning hos bilfabrikant
I løbet af det næste år skal Ditte Linde Thomsen se om, hun kan finde fællestræk for, hvordan organiske stoffer bliver nedbrudt, når det støder sammen med de såkaldte hydroxylradikaler, der findes naturligt i atmosfæren.
Det gør hun ved at måle på nedbrydningshastigheden af en række organiske forbindelser hos Ford Motor Company i Detroit, Michigan hvor hun får laboratorieplads. Og selv om Ford producerer biler, der slipper masser af skadelige stoffer ud i atmosfæren, tager hun gerne imod den håndsrækning.
»Ford vil gerne være på forkant med denne her udvikling, så jeg ser intet paradoksalt i at bruge deres laboratoriefaciliteter til det her arbejde,« siger Ditte Linde Thomsen.
Fremtidsteknologi i dag
Mens Ditte Linde Thomsens forskning gerne skulle give mere viden om processerne bag for eksempel global opvarmning, handler hendes legatkollegas forskning mere om at lægge grunden til en af fremtidens teknologier.
Kasper Steen Pedersen er lige blevet færdig med sit bachelorstudie. Som nybagt kandidatstuderende fortsætter han med et felt, som han blev optaget af i løbet af studiets tredje år.
Han skal studere molekylær magnetisme. Det vil sige kunsten at gøre nogle ganske få metalatomer magnetiske.
Der er forsket ret massivt i feltet - men kun siden starten af 1990'erne. Så der er stadig plads til at komme med noget nyt.
Kasper Steen Pedersen
»Der er forsket ret massivt i feltet - men kun siden starten af 1990'erne. Så der er stadig plads til at komme med noget nyt. Og det projekt, jeg er med i, forsøger faktisk at introducere magnetisme på en helt ny måde,« forklarer Kasper Steen Pedersen.
Iskold lagerkapacitet
Det er ikke helt let at gøre enkeltmolekyler magnetiske, men forskningsfeltet har spændende perspektiver for eksempel for datalagring. Og den teknologi, vi bruger i dag, er mildest talt klodset.
For at lagre en bit, det vil sige et enkelt nul eller et-tal, på en harddisk skal man gøre cirka en milliard metal-atomer magnetiske. Eksperimenter viser, at man kan nøjes med tre. Det svarer til, at man vil kunne lagre ti sange i MP3 format på den plads, der i dag kan rumme et eneste ettal.
Men der er en udfordring.
Foreløbig er de magnetiske molekyler kun stabile helt nede omkring minus 270 grader celsius. Derfor regner Kasper Steen Pedersen med at bruge en del af sit legat til at købe flydende helium, så han kan køle sine eksperimenter ned.
Carlsbergs Mindelegats Scholarships er på 75.000 kroner stykket. De uddeles i år til otte studerende, hvor af fire kommer fra Københavns Universitet.
Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU
