Hvis den kontinentalsokkel, som Grønland hviler på, har en naturlig forlængelse nord for øen, kan Nordpolen blive dansk territorium. Forskere fra Danmarks Rumcenter, DTU med til at afgøre, om det er tilfældet. Det sker ved at måle Jordens tyngdefelt. Variationer i undergrundens sammensætning og opbygning giver små variationer i tyngdekraften. Ved at måle og vurdere disse variationer kan forskerne få et billede af kontinentalsoklens udstrækning, og sammen med andre typer af målinger giver det et samlet billede af de undersøiske forhold i Polhavet. Kortlægningen er en del af det danske kontinentalsokkelprojekt, som Videnskabsministeriet er ansvarlig for.
Tyngdekraften afslører territorium
Statsgeodæt René Forsberg fra Danmarks Rumcenter påmønstrede den 12. august det svenske forskerskib Oden i Tromsø i Norge sammen med forskere fra GEUS og Farvandsvæsenet for at indsamle data til det danske kontinentalsokkelprojekt. Oden blev ledsaget af den russiske atomisbryder "50 let Pobedy", der er et af verdens kraftigste isbryderskibe.
Danske og canadiske forskere på isen nord for Grøndland. Der indsamles dybde- og istykkelsesdata. Den svenske isbryder Oden er en af verdens stærkeste isbrydere, men måtte ofte give op i isen nord for Grønland. Foto: Dennis Anthony, Farvandsvæsenet.
"Der eksisterer kun sparsomme data om havbunden nord for Grønland. Hvis Danmark skal gøre krav på retten til havbunden, skal vi vide meget mere om, hvad havbunden består af. Derfor indsamlede vi data om tyngdekraften, fordi variationer afspejler både havets dybdeforhold, sedimentstrukturer og sedimenttykkelser. Hvis der er meget tykke sedimentbassiner, giver det os et billede af, hvor langt soklen strækker sig ud, og hermed hvor langt det danske territorium strækker sig."
Potentiale for olie og gas
Men endnu ved ingen, hvad havbunden gemmer på. Håbet er selvfølgelig, at der er potentiale for på lang sigt at kunne finde og hente olie og gas op fra undergrunden.
Tyngdemålingsinstrument på isen nord for Grønland. En helikopter blev brugt til at lave målinger i et område omkring isbryderne for at supplere de målinger, som løbende blev lavet på skibet. Det bærbare tyngdeinstrument (forgrund) kan måle tyngdeaccelerationen med 8 decimaler, og sådanne data bidrager til at forstå de geologiske forhold under havbunden. Foto Rene Forsberg.
"Først og fremmest gælder det om at få afgjort hvilket land, der kan få overhøjhed over området. Det drejer sig om Danmark/Grønland, Canada og Rusland, som alle har interesse i at gøre krav på området. Vi samarbejder med Canada om kontinentalprojektet, mens samarbejdet med Rusland begrænser sig til f.eks. støtte i form af deres atomisbryder".
Ekstreme vejrforhold
René Forsberg var ombord på Oden i fem uger. Isforholdene i området viste sig at blive en kæmpe udfordring i forhold til at indsamle data.
"Der var istykkelser op til fem meter og isskruninger op til 20 meters tykkelse. Samtidig stødte vi ind i helt ekstreme vejrforhold med meget tyk pakis, der blev presset ind nordfra. Vi kunne derfor ikke gennemføre alle de planlagte dataindsamlinger. De data, vi trods alt fik indsamlet, er vi nu i gang med at bearbejde. Men det er endnu for tidligt at konkludere på den baggrund. Til næste år supplerer vi med målinger af tyngdekraften fra fly i hele det aktuelle område omkring Nordpolen. På den måde søger vi at få overblik over de geofysiske forhold i hele området. Og det kan bidrage til afgørelsen af, hvem der egentlig kan gøre krav på havbunden nord for Grønland.", slutter René Forsberg.
