Onsdag 31. maj røber NASA detaljerne for en ny mission. Målet? At flyve ind i Solens atmosfære. Det skriver NASA i en pressemeddelelse.
Rumfartøjet Solar Probe Plus skal gå i kredsløb om Solen i en afstand på ‘blot’ 6,5 millioner kilometer fra stjernens overflade.
Det lyder måske som en stor afstand, men her vil Solar Probe Plus altså blive udsat for den største mængde varme og stråling nogenside i hele rumfartens historie.
LÆS OGSÅ: Astrofysiker: Solen er stadig et mysterium
Der er dog en mening med galskaben. Rumfartøjet skal udforske Solens ydre atmosfære, hvor den skal gøre vigtige observationer, som kan svare på nogle af de mange spørgsmål, vi stadig har til stjerners fysik.
Opdagelserne skal blandt andet bruges til at forbedre vores forudsigelser af større rumbegivenheder som solstorme, der kan have indflydelse på livet på Jorden, vores satellitter og astronauter.
Planen er, at rumfartøjet sendes op i sommeren 2018.
LÆS OGSÅ: Farligere end troet: Solen kan udspy gigantiske solstorme hvert 1.000 år
ams































