Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Menneskers indblanding skaber falsk biodiversitet

Annonce:

KORT NYT FRA DANMARK:

Der er mange dyrearter, der uddør på grund af mennesker, men der opstår også nye arter på grund af os mennesker. Men de kan ikke erstatte de 'naturlige' arter, som er uddøde. Vores tilstedeværelse er nemlig med til at fremskynde udviklingen og dannelsen af nye arter. Det skriver redorbit.com.

I et nyt studie, som er lavet i samarbejde med Københavns Universitet, gennemgår forskerne, hvilke konsekvenser menneskeskabt evolution har haft, og at de ’nye’ arter ikke kan erstatte naturlige arter, som er uddøde på grund af os mennesker.

Læs også: Forskere: Arter, der uddør i dag, efterlader formentlig intet fossil

Der er mange eksempler på, at mennesker har rodet ved ’naturens gang’ og påvirket evolutionen ved at blande sig. Det kan være ved at introducere nye planter og dyr i økosystemer, eller at jage det største dyr, så den stærkeste ikke længere overlever.

»Udsigten til, at vi kunstigt skaber nye arter, gør det svært at undgå at tænke, at de kan udrydde 'naturlige' arter. Mange mennesker finder måske udsigten til en verden med kunstig biodiversitet lige så skræmmende som en verden med kunstig svækket biodiversitet,« fortæller Joseph Bull, der er ph.d. i økologi ved Københavns Universitet, ifølge redorbit.com.

Læs også: Derfor uddøde pattedyrene under sidste istid

Annonce:

Et eksempel på en menneskeskabt evolution er den almindelige myg, som har udviklet sig til at kunne leve i den engelske metro, Underground. London Underground-myggen, som den bliver kaldt, har udviklet sig så meget, at den ikke længere kan formere sig med de myg, der lever, hvor de plejer. Den er derfor kategoriseret som en helt ny art.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceeding of Royal Society B.