Spande med øl, kobbertape, pindsvin og blå piller. Nettet er fuldt af gode råd om, hvordan du slipper af med dræbersnegle. Men spørger man videnskaben, så er der kun én ting, der for alvor kan gøre indhug på de slimede bæster, der plager haveejere over hele landet: Indsamling.
Det fortæller postdoc Stine Slotsbo fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i dræbersnegle og følger med i, hvad der laves af ny dræbersnegle-forskning rundt om i Europa.
Resultaterne viser, at de fleste af de husråd, der anbefales til at bekæmpe dræbersnegle, er dårlige til at holde antallet af snegle i haven nede.
»Indsamling er klart den bedste metode til at reducere antallet af sneglene. Det viser en stor norsk undersøgelse, som har sammenlignet forskellige bekæmpelsesmetoder,« siger Stine Slotsbo.
Ølfælder ikke effektive som dræbersnegle-bekæmpelse
Der findes mange forskellige typer af de populære ølfælder, hvor øl lokker sneglen til og derefter typisk drukner dem. Ølfælderne er ikke testet videnskabeligt, men erfaringerne tyder på, at de ikke har nogen synderlig effekt på en haves bestand af dræbersnegle.
»Og det er ikke så mærkeligt. Ølfælder virker ved at øllet lugter af føde for sneglene, men en almindelig have er jo fuld af føde for dræbersneglene, så derfor tiltrækkes de også af mange andre ting i haven,« siger Stine Slotsbo.
Et andet populært middel mod dræbersnegle er Ferramol. Det er nogle små blå piller med jernfosfat, som er giftigt for snegle. Ferramol er forholdsvis effektivt mod dræbersnegle. Problemet er bare, at det også virker mod alle de andre snegle.
»Det er et tveægget sværd,« siger Stine Slotsbo.
\ Hadet dyr har mange navne
Dræbersneglen kaldes også for Iberisk Skovsnegl eller Spansk Skovsnegl, da man oprindeligt mente, sneglen kom fra Den Iberiske Halvø.
I øjeblikket peger pilen mod Sydfrankrig, men forskerne kan ikke fastslå den præcise oprindelse.
På latin har sneglen også to navne: Arion lusitanicus og Arion vulgaris.
Kilde: Naturstyrelsen og Stine Slotsbo
»Hvis du fjerner alle sneglene, så går det ud over biodiversiteten i din have. Det påvirker også de andre dyr, som fugle og insekter, der lever af sneglene.«
Dræbersnegle skal samles ind
Alt i alt er der derfor kun én ting at gøre, hvis du for alvor vil af med dræbersneglene i haven: Du skal smøge ærmerne op og gå i gang med at samle sneglene sammen. Et råd, som Stine Slotsbo selv følger:
»Jeg samler selv dræbersneglene i en plasticpose, som jeg snører godt sammen. Bagefter bortskaffer jeg dem på en måde, så de ikke spreder sig videre - i dagrenovationen,« fortæller snegleforskeren.
Sneglene skal helst samles, inden de bliver rigtig store og begynder at lægge æg. Den store æglægningsperiode er august og september, men eksemplarer, der vokser hurtigt, kan godt nå at blive kønsmodne allerede i juni og juli.
»Det er derfor en god idé at samle sneglene sammen, inden du tager på sommerferie,« anbefaler Stine Slotsbo.
Dræbersnegle klarer fint tørke
Den kontante melding kommer på et tidspunkt, hvor landet haveejere igen oplever en stor stigning i antallet af dræbersnegle. Og det er der en god forklaring på, forklarer Stine Slotsbo:
»Et lunt, fugtigt forår giver mange dræbersnegle. Og selvom det ikke har være meget varmt, så har der omvendt ikke været meget frost. Det har gjort 2015 til et godt år for dræbersneglene.«
Stine Slotsbo har selv forsket i, hvordan de uønskede snegle reagerer på temperatur og fugtighed. Og resultaterne var helt klare: Jo varmere og mere fugtigt, sneglene har det, desto hurtigere vokser de.
\ Dræbersnegl er både hun og han
Dræbersnegle er hermafroditter (tvekønnede). Alle individer har derfor både hanlige og hunlige kønsorganer og kan lægge æg.
Dette sker efter gensidig befrugtning, hvor to snegle overfører sædceller til hinanden. Det giver en stor variation af forskellige kombinationer af arveanlæg i bestanden, og der vil derfor næsten altid være nogle individer, der er i stand til at klare de forhåndenværende omstændigheder.
Kilde: Naturstyrelsen
Desværre viser forskningen også, at dræbersneglene samtidig er rigtig gode til at klare tørke.
»Dræbersneglene tåler en stor grad af udtørring. Desuden gemmer de sig de fugtige steder i haven, når det bliver tørt i vejret. Og selv i hårde tørkeperioder kommer sneglene ud om natten, når duggen falder,« fortæller Stine Slotsbo.
Hvor kommer dræbersneglen fra?
Tolerancen over for tørke har dræbersneglene nok taget med sig fra Sydeuropa, hvor forskerne mener, de kommer fra. I takt med at sneglene indtog Nordeuropa op gennem 90’erne og 00’erne, er de nået frem til zoner, hvor det er mere fugtigt og dermed gunstigt for de hurtigt formerende snegle. En enkelt snegl kan lægge flere hundrede æg på en dansk sæson.
Samtidig har de slimede kræ ikke mange naturlige fjender. Almindelige snegle med hus bliver flittigt spist af andre dyr. Men netop fordi dræbersneglen er så slimet, undgår selv en snegleelsker som pindsvinet helst at spise den.
Stine Slotsbo fortæller, at løbebiller gerne spiser dræbersnegle op til deres egen størrelse, men derudover er det småt med naturlige fjender for snegle.
Af samme grund tror Stine Slotsbo heller ikke, at vi nogensinde slipper af med dræbersneglen igen.
»Det afhænger hele tiden af vejret. Men jeg tror, vi vil blive ved med at se år som i år, hvor der sker en stor opblomstring af dræbersnegle.«
Stine Slotsbo synes derfor også, at folk fortsat skal eksperimentere med nye metoder til at bekæmpede de uønskede væsener. Det kunne jo være, der en dag dukkede et nyt, effektivt våben op. Indtil da må vi smøge ærmerne op.
