I Mojaveørkenen, den tørreste ørken i det nordlige USA, findes to livsformer, der er vidt forskellige, men næsten umulige at adskille ved første øjekast.
Det ene er kreosotbuskens frø, hvis fine, hvide dun vinden får til at glide rundt over ørkenjorden – og så den næsten identiske tidselfnuggede myrehveps med den latinske betegnelse Dasymutilla gloriosa, der også er spækket med hvide hår.
Fordi de to minder så meget om hinanden, har insektforskerne længe antaget, at hvepsen har udviklet sin plydsede hårpragt, fordi det giver evolutionær mening for den at gemme sig ved at efterligne kreosotbuskens frø.
\ Læs mere
Sådan var det i hvert fald, indtil Joe Wilson, biolog ved Utah State University fandt et usammenhængende spor i det evolutionære puslespil.
Det skriver New York Times.
Undersøgelser af fossiler tyder på, at busken først for alvor blev udbredt i ørkenen for 100.000 år siden. På det tidspunkt havde hvepsearten allerede boet i ørkenen og været hvid i omkring 5 millioner år.
»Jeg var nødt til at finde ud af, hvorfor hvepsen var hvid!« fortæller Wilson til the New York Times.
Nu har han med et team af andre forskere udgivet en mulig løsning i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.
Her foreslår forskerne, at hvepsen er hvid, fordi farven kan virke kølende i et meget varmt miljø. Det resultat nåede de frem til ved at placere Dasymutilla gloriosa og en lignende, men orange hveps under en varmelampe.
Her viste det sig, at tidselfnug-hvepsen med de lange hår havde en kropstemperatur, der var flere grader lavere end modkandidaten.
»Så hvis du er hvid og plysset, bliver du ikke bagt i solen,« konkluderer Wilson overfor New York Times.
tkt
