Man skal ikke lade sig snyde af dets størrelse: Med en længde på under en milimeter er bjørnedyret ikke let at opdage, men de små dyr er alligevel nogle af Jordens mest hårdføre. Og nu har forskere kortlagt det lille dyrs DNA for at finde grunden.
Det skriver PLOS Biology i en pressemeddelelse på Scimex.org.
På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, at bjørnedyret kommer til at overleve os alle, fordi forskere har udsat det for ekstrem radioaktiv stråling, temperaturer fra 150 graders varme til den absolutte nulpunkt og fuldstændig vacuum – og bjørnedyret gik fra det hele, som om intet var hændt.
Det kan det, fordi det går i en slags hi, hvor det tørrer ud, hvis det ikke har adgang til føde, eller det bliver udsat for noget ekstremt. Og her var forskere altså interesserede i, hvad i dyrets gener, der ligger til grund for det.
Derfor tog en gruppe forskere fra Skotland og Japan prøver fra to forskellige typer bjørnedyr, der gjorde det muligt at undersøge, hvilke gener der holder dem i live.
Mens de fik dyrene til at gå i hi og tørre ud, kunne forskerne se, hvilke gener der arbejdede. Og her viste det sig altså, at en stor andel af de aktive gener er typer, der sørger for at genopbygge DNA – en stor fordel, hvis man skal klare sig igennem ekstreme forhold.
»Det er kun starten – med DNA'et kortlagt kan vi nu finde ud af, præcist hvorfor bjørnedyret kan overleve ekstremer, og måske kan vi bruge dets specielle proteiner i bioteknologi og i medicin,« siger Mark Blaxter, der er professor ved University of Edinburgh i Skotland og medforfatter på studiet, til pressemeddelelsen.
Tidligere studier har indikeret, at bjørnedyret kan overleve, fordi omkring en sjettedel af dets genom – hvilket er rigtig meget for et dyr – kommer fra især bakterier og andre mikroorganismer, og at det derfor er en slags hybrid – eller Frankenstein.
Men den ide har forskerne lagt i graven, fordi de ikke har kunnet finde noget i dyrets genom, der indikerer det.
Studiet er udgivet i Public Library of Science (PLOS) Biology.
\ Læs mere
sj
