Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

100 år gamle antarktiske opdagelsesrejser giver ny viden om isen

Annonce:

Tidligere helte inden for antarktiske opdagelser har spillet en vigtig rolle i ny forskning, der antyder, at området af is omkring Antarktis nærmest ikke har ændret størrelse de seneste 100 år.

Det viser et nyt studie, som har sammenlignet nutidige satellitbilleder af isen med observationer af isen, der blev nedskrevet i skibslogbøger af opdagelsesrejsende som britiske Robert Scott, Ernest Shackleton og tyske Erich von Drygalski i perioden fra 1897 til 1917.

Det nye studie er udgivet i tidsskriftet The Cryossphere.

\ Læs mere

Den antarktiske is er dermed markant mindre sårbar over for klimaforandringerne end Arktis' is, som er mindsket dramatisk i det tyvende århundrede, antyder studiet.

Omfanget af Antarktis' sommeris er højest 14 procent lavere i dag end tidligt i 1900-tallet, viser sammenligningerne med de opdagelsesrejsendes omkring 100 år gamle notater.

»Scott og Shackletons missioner huskes historisk som heroiske fiaskoer, men deres og andre opdagelsesrejsendes indsamlede data kan ændre måden, vi forstår den antarktiske is' ebbe og flod,« siger Jonathan Day, som forsker ved University of Reading og er hovedforfatter på studiet, til phys.org.

\ Læs mere

»Vi ved, at den Antarktiske is er øget en smule i omfang i løbet af de sidste 30 år, siden satellitobservationer begyndte. Forskere har kæmpet med at forstå dette i konteksten af global opvarmning, men de nye opdagelser indikerer, at det måske ikke er noget nyt,« forsætter han.

Annonce:

Det nye studie antyder, at Antarktis' klima måske har varieret betydningsfuldt gennem det tyvende århundrede, svingende mellem årtier med meget isdække og årtier med lidt isdække, i stedet for en varig nedadgående tendens.

Studiet er det første, som kigger på omfanget af is i Antarktisk i perioden før 1930'erne.

\ Læs mere

\ Læs mere

lsd