En gammel, giftig sag
Bulmeurt er en sjælden og giftig plante med forunderlige egenskaber, der blandt andet har inspireret myter om hekse.

(Foto: Frank Jensen)

(Foto: Frank Jensen)

På den svenske vestkyst var jeg for nylig heldig at finde et flot eksemplar af en plante, som man sjældent ser. Det var en bulmeurt – berømt og berygtet i oldtiden og i middelalderen.

Bulmeurt var for eksempel en af ingredienserne i den såkaldte flyvesalve, som hekse efter sigende smurte sig med sankthansaften for at komme raskt af sted til Bloksbjerg.

Flere udsagn beretter da også, at personer, der har indtaget urten, har fået en fornemmelse af at flyve.

Bulmeurt er giftig

Bulmeurt indeholder en lang række meget giftige stoffer, så den skal man ikke forsøge sig med. Et af de virksomme stoffer er skopolamin, der blev kendt under 2. verdenskrig, idet det blev anvendt som sandhedsserum af både politi og militær.

En enkelt plante, som den på billedet her, kan producere omkring en halv million frø, der kan overleve i jorden i flere hundrede år. Derfor ses bulmeurt ofte ved gamle bygninger, hvor der er blevet gravet, for eksempel i forbindelse med anlægsarbejde.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk