Ultrasjælden 'vampyr-hjort' set for første gang i årtier
Den kashmirske moskushjort er udstyret med et par drabelige hugtænder, der får den til at ligne en nuttet vampyr. For første gang i over 60 år har forskere observeret den i Afghanistan. Sidst dyrene blev observeret var det af et dansk forskningshold i 1948.

Det lykkedes ikke forskerne at tage billeder af den kashmirske moskushjort. Dette billede er af den lignende sibiriske moskushjort, Moschus moschiferus. (Foto: Wildlife Conservation Society / Julie Larsen Maher)

Det lykkedes ikke forskerne at tage billeder af den kashmirske moskushjort. Dette billede er af den lignende sibiriske moskushjort, Moschus moschiferus. (Foto: Wildlife Conservation Society / Julie Larsen Maher)

 

I en fjern skov i det nordøstlige Afghanistan findes der hjorte, der ikke helt ligner dem, vi har herhjemme. De er nemlig udstyret med et par tynde hugtænder, der giver dem et vampyr-agtigt udseende.

Hjortene kaldes på dansk moskushjorte (Moschus cupreus), og på trods af at de ser drabelige ud, er der ingen fare for at blive udsuget, selvom du en dag skulle befinde dig i en skov i Afghanistan.

Moskushjortene bruger nemlig kun deres hugtænder i forbindelse med parringsæsonen, hvor hannerne har dem til at vise sig frem og kæmpe med, skriver LiveScience.

Danskere fandt dem i 1948

Nu har et forskningshold under ledelse af Wildlife Conservation Society observeret eksemplarer af hjortene i det nordøstlige Afghanistan og publiceret resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Oryx.

Den kashmirske moskushjort er ikke blevet officielt observeret i Afghanistan, siden et dansk forskningshold gennemrejste regionen i 1948. Det skriver NGO'en Wildlife Conservation Society i en pressemeddelelse.

I denne omgang lykkedes det forskerne at få kig på fire forskellige hjorte, men det lykkedes dem desværre ikke at tage billeder af dem.

»Moskushjortene var diskrete, gådefulde og svære at få øje på,« skriver forskerne i deres rapport.

Duftkirtler mere værd end guld

Fakta

Hannerne blandt moskushjorte bruger deres hugtænder til at kæmpe mod hinanden under parrings-sæsonen. Det er ikke sjældent, at en moskushjort dør efter at blive bidt med hugtænderne fra en moskushjort. Moskushjortenes duft kommer fra en stor kirtelsæk på maven, der indeholder stoffet moskus. På ét år blev der importeret så meget moskus til Japan, at det svarer til, at 176.000 moskushjorte har ladet livet. Kilde: Naturstyrelsen.dk

Moskushjortene hører hjemme i Himalaya-bjergene i det nordlige Indien, i Pakistan's Kashmir-region og i det nordlige Afghanistan.

Arten står på den 'røde liste' over truede arter på The International Union for Conservation of Nature, og den bliver primært jaget for sine duftkirtler, der er voldsomt eftertragtede blandt krybskytter.

Faktisk har duftkirtler fra moskushjorte en værdi på omkring 270.000 danske kroner kiloet på det sorte marked, hvilket ligger et pænt stykke over kiloprisen for guld.

Uroligheder forværrer situationen

Om sommeren befinder hjortene sig fortrinsvis på stejle bjergskråninger, hvor jægere har svært ved at nå dem, men om vinteren søger hjortene længere ned, hvor jægere fra hele landet jager dem for deres duftkirtler.

»Denne sjældne art udgør, sammen med mere velkendte vilde dyr såsom sneleoparder, naturarven i denne kriseramte nation,« siger Peter Zahler, der er medforfatter til studiet og direktør for Wildlife Conservation Society's Asien-program.

På grund af vold og uroligheder i regionen, har NGO'er som Wildlife Conservation Society ikke kunnet operere i området siden 2010.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.