Forskere ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet har sammen med forskere fra Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua har netop offentliggjort en ny optegnelse over samtlige 269 fiskearter i grønlandske farvande.
»Hele 57 arter er kommet til siden den seneste oversigt fra 1992, og det store spørgsmål er nu om nogle af de mange nye arter ved Grønland kan tilskrives klimaændringer dvs. øgede havtemperaturer. Vi mener at mindst fem af de nye arter kan forklares med øgede temperaturer ved Grønland,« siger Peter Rask Møller, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og leder af projektet.
Afhandlingen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Zootaxa'.
»I disse klimatider, hvor der især er fokus på de øgende temperaturer i Arktis er det særdeles vigtigt med basale undersøgelser af forekomsten af dyr og planter. De er simpelthen forudsætningen for at forstå eventuelle fremtidige ændringer« siger Peter Rask Møller, som regner med at den nye fiske check-liste bliver et nyttigt værktøj for fremtidens klimaforskere.
Højere havtemperaturer
LÆS OGSÅ
Fisk og temperatur er ikke noget nyt tema i klimaforskningen.
Svingningerne i Grønlands torskebestande er en klassiker, hvor store forekomster f.eks. i 1920-40erne tilskrives varmere klima, mens nedgangen derefter skyldes koldere klima.
Tilsvarende mønster ses i immigration af 'varmtvandsarter' til grønlandske farvande. F.eks. blev arter som kuller og blåhvilling, som nu er relativt almindelige arter ved Grønland, første gang registreret ved Grønland i den varme periode, nemlig i henholdsvist 1929 og 1947.
Temperaturerne har de seneste 10 år været væsentlig højere end i 1920-40erne og det er derfor nærliggende at antage, at i hvert fald nogle af de mange nye fiskearter er kommet til som følge af øgede havtemperaturer. Om de så bider sig fast og måske bliver talrige nok til at understøtte nye fiskerier må fremtiden vise.
Bedre til at registrere arter
»Det er ikke let at sige med sikkerhed, om de nye fisk har noget med klimaændringer at gøre. For det første kan en art sagtens være fanget af en fisker, uden at forskerne opdager det. For det andet bliver der fisket meget mere nu end tidligere - både af forskningsskibe og erhvervsfiskere især på dybt vand, så derfor er chancerne for at fange sjældne arter simpelthen større,« siger Peter Rask Møller.
Det bekræfter forsker Kaj Sünksen fra Grønlands Naturinstituttet:
»Kommunikationen og dokumentationen blevet langt lettere nu, hvor næsten alle har adgang til e-mail og mobiltelefoner med kamera. Vi er derfor forsigtige med at annoncere, at de mange nye arter skyldes klimaændringer, men der er dog ca. fem nye arter, som sandsynligvist er kommet til pga. øgede temperaturer. Det drejer sig om laksesild, hvilling, blåkæft, havtaske og snippe - alle arter der også forekommer i danske farvande,« siger Kaj Sünksen og uddyber:
»Det er arter, som lever på relativt lavt vand 0-400 m, og som burde være opdaget tidligere, hvis de havde været til stede ved Grønland. Da den første snippe blev indleveret til Naturinstituttet i 2005 troede vi faktisk, at det var en spøgefuld fisker, der havde været på ferie i Danmark, men siden er den fanget flere gange på vores egne rejetogter.«
Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet