Nye fiskearter strømmer til Grønland
Forskere har opdaget 57 nye fiskearter i havet omkring Grønland. De mistænker stigende havtemperaturer for at stå bag de mange nye fisk.

Biologer har i de senere år fundet mange nye fiskearter ved Grønland viser en ny opgørelse. Her en dybhavstudsefisk: tveskægget trådangler Linophryne bicornis, som blev fanget for første gang i grønlandske farvande i 2009. (Foto: Henrik Carl og Peter Rask Møller, SNM)

Biologer har i de senere år fundet mange nye fiskearter ved Grønland viser en ny opgørelse. Her en dybhavstudsefisk: tveskægget trådangler Linophryne bicornis, som blev fanget for første gang i grønlandske farvande i 2009. (Foto: Henrik Carl og Peter Rask Møller, SNM)

Forskere ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet har sammen med forskere fra Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua har netop offentliggjort en ny optegnelse over samtlige 269 fiskearter i grønlandske farvande.

»Hele 57 arter er kommet til siden den seneste oversigt fra 1992, og det store spørgsmål er nu om nogle af de mange nye arter ved Grønland kan tilskrives klimaændringer dvs. øgede havtemperaturer. Vi mener at mindst fem af de nye arter kan forklares med øgede temperaturer ved Grønland,« siger Peter Rask Møller, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og leder af projektet.

Afhandlingen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Zootaxa'.

»I disse klimatider, hvor der især er fokus på de øgende temperaturer i Arktis er det særdeles vigtigt med basale undersøgelser af forekomsten af dyr og planter. De er simpelthen forudsætningen for at forstå eventuelle fremtidige ændringer« siger Peter Rask Møller, som regner med at den nye fiske check-liste bliver et nyttigt værktøj for fremtidens klimaforskere.

Højere havtemperaturer

Fakta

Fisk og temperatur er ikke noget nyt tema i klimaforskningen.

Svingningerne i Grønlands torskebestande er en klassiker, hvor store forekomster f.eks. i 1920-40erne tilskrives varmere klima, mens nedgangen derefter skyldes koldere klima.

Tilsvarende mønster ses i immigration af 'varmtvandsarter' til grønlandske farvande. F.eks. blev arter som kuller og blåhvilling, som nu er relativt almindelige arter ved Grønland, første gang registreret ved Grønland i den varme periode, nemlig i henholdsvist 1929 og 1947.

Temperaturerne har de seneste 10 år været væsentlig højere end i 1920-40erne og det er derfor nærliggende at antage, at i hvert fald nogle af de mange nye fiskearter er kommet til som følge af øgede havtemperaturer. Om de så bider sig fast og måske bliver talrige nok til at understøtte nye fiskerier må fremtiden vise.

Bedre til at registrere arter

Islandsk kattehaj, Apristurus laurussonii. En af de nye hajer ved Grønland. (Foto: Grønlands Naturinstitut)

»Det er ikke let at sige med sikkerhed, om de nye fisk har noget med klimaændringer at gøre. For det første kan en art sagtens være fanget af en fisker, uden at forskerne opdager det. For det andet bliver der fisket meget mere nu end tidligere - både af forskningsskibe og erhvervsfiskere især på dybt vand, så derfor er chancerne for at fange sjældne arter simpelthen større,« siger Peter Rask Møller.

Det bekræfter forsker Kaj Sünksen fra Grønlands Naturinstituttet:

»Kommunikationen og dokumentationen blevet langt lettere nu, hvor næsten alle har adgang til e-mail og mobiltelefoner med kamera. Vi er derfor forsigtige med at annoncere, at de mange nye arter skyldes klimaændringer, men der er dog ca. fem nye arter, som sandsynligvist er kommet til pga. øgede temperaturer. Det drejer sig om laksesild, hvilling, blåkæft, havtaske og snippe - alle arter der også forekommer i danske farvande,« siger Kaj Sünksen og uddyber:

»Det er arter, som lever på relativt lavt vand 0-400 m, og som burde være opdaget tidligere, hvis de havde været til stede ved Grønland. Da den første snippe blev indleveret til Naturinstituttet i 2005 troede vi faktisk, at det var en spøgefuld fisker, der havde været på ferie i Danmark, men siden er den fanget flere gange på vores egne rejetogter.«

 

Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Om undersøgelsen

De mange nye fisk er primært fanget under Grønlands Naturinstituts fiskeribiologiske toger efter rejer og hellefisk.

Mange af de nye fiskearter er svære at artsbestemme, og for at være sikker på hvad man har fanget, er det ofte nødvendigt at sammenligne med andre arter. Derfor bliver de sjældne eksemplarer sendt til Statens Naturhistoriske Museum, som har verdens største videnskabelige samlinger af grønlandske fisk.

Museet har en 200 år gammel tradition for at arbejde med fisk fra Grønland og der er således en fin arbejdsdeling, idet museet dækker de zoologiske aspekter, mens Grønlands Naturinstitut primært tager sig at de kommercielle arter.

De 57 nye fisk kan opdeles på flere måder. Faktisk er det kun de 28, der er fanget for første gang ved Grønland siden 1992. De resterende 29 har været fanget før, men er først efter 1992 blevet korrekt artsbestemt.

De 47 af arterne er kendte arter, men altså nye for Grønland, mens 10 arter er helt nye arter for videnskaben. Kun 5 af arterne er arktiske - dvs. at de kun forekommer i det kolde vand nord for de undersøiske højderykke, der løber mellem Canada og Grønland og Grønland og Island.

Resten er arter, der trives bedst i det lidt lunere vand syd for højderyggene. Langt de fleste nye arter er dybhavsfisk der lever fra ca. 400 m og nedefter. De gælder f.eks. to nye hajarter (islandsk kattehaj og portugisisk fløjlshaj) og adskillige nye dybhavstudsefisk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk