Nobelpris til forskning på ét atoms tykkelse
To russiske forskere modtog i dag Nobelprisen i fysik for deres banebrydende arbejde med det todimensionelle materiale graphen.

Når graphen bøjes til nano-rør, bliver det utroligt stærkt. (Foto:iStock)

Når graphen bøjes til nano-rør, bliver det utroligt stærkt. (Foto:iStock)

Supertyndt, superstærkt og superledende.

Materialet, som Andre Geim og Konstantin Novoselov som de første har fremstillet, er ikke tykkere end ét atom, men det er 100 gange stærkere end stål.

I dag modtog de to russere, der for tiden forsker ved Manchester University, årets Nobelpris i fysik.

Professor Flemming Besenbacher, leder af iNANO ved Aarhus Universitet og internationalt anerkendt forsker i nanoscience, er begejstret over prisen.

»Det er fantastisk, stort tillykke til Andre! Det, der kendetegner Nobelprisen i fysik, er, at den ikke alene gives til folk, der har lavet fremragende forskning, men at der også er et samfundsmæssigt perspektiv,« siger han.

Fandt vidundermaterialet med blyant og tape

Forskerne udvandt graphen ved at bruge ganske almindeligt tape til at fange flager af kulstof fra spidsen af en blyant.

De flager, de fangede, var på ét atoms tykkelse. Det ekstraordinære er, at de gjorde det på et tidspunkt, hvor de fleste videnskabsmænd troede, det ville være umuligt at skabe stabile todimensionelle krystaller.

For at sætte det i perspektiv, hvor tyndt materialet er, så består en millimeter grafit af tre millioner lag af graphen.

De bindinger, der holder de tre millioner lag sammen er ikke særligt stærke, og derfor går materialet let i stykker. Bindingerne inden for graphenlaget er derimod utroligt stærke, men samtidig meget fleksible.

Et væld af spændende egenskaber

»Det har vist sig, at graphen har en lang, lang række ekstraordinære egenskaber. Det gør det til et utroligt spændende materiale at arbejde med,« forklarer Flemming Besenbacher.

Kulstofflager, som ikke er tykkere end et atom, har usædvanlige egenskaber, der stammer fra kvantefysikken. Graphen er en krystallinsk form for kulstof og et splinternyt materiale. Ikke alene er det det tyndeste, det er også det stærkeste materiale, der endnu er fundet.

Bruges allerede i industrien

»I industrien er man allerede begyndt at bruge materialet til touch screens, solceller og mobiltelefoner. Graphen har desuden den fordel, at det som udgangspunkt er langt billigere at producere end silicium. Når man skal lave teknologi, er det ikke nok, at man kan lave det, prisen betyder også noget,« forklarer Flemming Besenbacher.

Graphens elektriske ledningsevne er den samme som kobber, og dens evner som varmeleder er bedre end alle andre kendte materialer. Det er så tyndt, at det praktisk talt er gennemsigtigt, men alligevel så tæt, at heliumatomer, som er det mindste gasatom, ikke kan trænge igennem materialet. Når man blander graphen i plastik, bliver det strømførende, gør materialet mere robust og varmeresistent. Det betyder, at man nu kan lave superstærke materialer, som også er tynde, strømførende, elastiske og lette.

Videnskab.dk glæder sig til at se, hvad fremtiden byder på for det nye materiale.

sproglig præcisering tilføjet 6/10/10

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk