Nanosølv er giftigt for fisk
Ny forskning viser, at nanopartikler af sølv forringer livsvilkårene for fisk ved at gøre det svært for dem at lugte og at klare sig med lavt iltindhold. Det kan måske også gøre det sværere for dem at finde mad og parre sig.

Aborre med åbnet lugteorgan. Ved at aflede nervesignaler fra lugteoverfladen kan lugteorganets følsomhed overfor lugtstimuli bestemmes. Sølv-nanopartikler nedsætter følsomheden overfor biologisk relevante lugte. (Foto: Per Henriksen)

Aborre med åbnet lugteorgan. Ved at aflede nervesignaler fra lugteoverfladen kan lugteorganets følsomhed overfor lugtstimuli bestemmes. Sølv-nanopartikler nedsætter følsomheden overfor biologisk relevante lugte. (Foto: Per Henriksen)
Partner Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

 

Nanopartikler af sølv svækker livsvilkårerne for fisk, viser ny forskning, som udført ved Biologisk Institut ved Aarhus Universitet. Tilstedeværelsen af sølv-nanopartikler i vandet betyder, at aborrer er mindre tolerante end normalt over for et lavt iltindhold i vandet.

Desuden svømmer zebrafisk udsat for nanosølv kortere og med en lavere svømmehastighed end fisk, der svømmer i rent vand. En ændring i svømmemønstret kan betyde, at vigtige adfærdsmønstre, såsom fødesøgning og parring, forstyrres.

Endvidere forringes aborre og karusses evne til at lugte, når de udsættes for nanosølv. Lugtesansen er vigtig for fisk, idet den eksempelvis bruges til fødesøgning, opdagelse af rovdyr og parring. Andre forskere har vist, at udsættes fiskeyngel for sølv-nanopartikler, påvirkes udviklingen af ynglen og misdannelser observeres.

De negative effekter på fisk skyldes en blanding af nanopartiklerne og de sølvioner, der frigives fra partiklerne. Nanopartiklerne synes at være mindre giftige end ionerne ved samme stofmængde.

Nanosølv i vandmiljøet

Sølv-nanopartikler anvendes i dag i omkring 300 forbrugerprodukter, herunder fødevarebeholdere, vaskemaskiner og tekstiler. Brugen af nanosølv skyldes sølvs antibakterielle virkning, hvor sølvioner frigivet fra nanopartiklerne dræber bakterier.

Fakta

Nanopartikler • Måleenheden for nanopartikler er nanometer (1×10-9 meter). Et menneskehår har en diameter på 100.000 nanometer. • Nanopartikler defineres groft som værende mellem 1 og 100 nanometer. • Nanopartikler har andre egenskaber end større partikler af samme materiale. Vigtigst er nanopartiklers større overflade i forhold til volumen, hvilket øger reaktiviteten betragteligt.

Strømper med nanosølv imprægneret i garnet dræber således bakterierne, der producerer den ildelugtende smørsyre.

Ved produktionen og brugen af produkter, der indeholder nanosølv, er udledning af sølv til vandmiljøet uundgåeligt. De fleste nanopartikler vil dog bindes til organisk materiale og således være mindre giftige for levende organismer.

Koncentrationen af sølv-nanopartikler i vandmiljøet er ukendt, men modelleringsstudier vurderer koncentrationen til at være i størrelsesordnen nanogram per liter.

Det er 1000 til 10.000 gange mindre end de koncentrationer, der har vist giftvirkninger i laboratorieforsøg.

Nanosølv kan dog hurtigt nå skadelige koncentrationer i naturen, idet forbruget og dermed udledningen af nanosølv til vandmiljøet er eksplosivt stigende. Nanosølv kan altså potentielt påvirke livsvilkårene hos fisk i fremtiden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker