Fra præriens vidder i Montana, USA, er det lykkedes et internationalt forskerhold, at kortlægge det fulde arvemateriale – altså genomet - fra et enestående lille skelet af en 2-årig dreng, som døde for 12.600 år siden.
Det er det første fuldt kortlagte genom af en forhistorisk indianer og det afslører, at Amerika blev befolket af mennesker fra Sibirien og slår endeligt fast, at nulevende indianere er efterkommere af de første amerikanere.
Faktisk er op mod 80 pct. af indianere i Syd- og Nordamerika direkte efterkommere af den lille drengs nærmeste familie.
»Jeg har aldrig set noget lignende,« siger studiets leder, professor Eske Willerslev ved Center for Geogenetik, Københavns Universitet.
»Det er på det niveau, at drengens far, mor og bror nærmest er som et missing link.«
Genomet kan samle indianerne
Også for indianerne kan studiet få stor betydning.
»Barnet kommer med et titusind år gammelt budskab om kærlighed og respekt,« siger den amerikanske historiker og crow-indianer Shane Doyle.
Han har deltaget i studiet med at inddrage indianerstammerne og håber, at fundet kan give de unge i indianerreservaterne en stolthed over hvem de er og blive starten til en ny bedre fortælling.
Studiet er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature.
Dyrlæges grus afslørede et rigt fund
Barne-skelettet blev fundet for over 40 år siden ved en tilfældighed i 1968, da dyrlægen Mel Anzick lod to arbejdsmænd grave grus på hans jord.
Pludselig væltede det frem med rødt okker støv og i gruset fandt den ene arbejdsmand en smukt udformet spydspids.
De havde fundet den første af over 100 stenredskaber, som skulle vise sig at være den rigeste samling af redskaber fra Nordamerikas mest berømte kultur: Clovis.
Clovis var et folk af storvildtjægere, som arkæologisk pludselig blomstrer op for ca. 13.000 år siden og ligeså pludseligt forsvinder igen for ca. 12.600 år siden.
Flere teorier har sået tvivl om Clovis
Amerikanske arkæologer har længe anset Clovis som de oprindelige amerikanere, men de seneste årtier har både arkæologiske fund og genetiske studier undergravet det billede og fostret mange alternative teorier.
Ingen har hidtil kunnet afgøre hvem Clovis var, og det er her Anzick-fundene er helt enestående, for sammen med redskaberne finder man også levnene af to børnelig.
Ingen andre steder er der fundet menneskelevn sammen med Clovis-kulturgenstande og med den styrke, fossilt DNA har fået de seneste år, vil forskerne kunne afgøre sagen.
Clovis-skeletterne er privatejede
Men der er det twist ved historien, at skeletterne er fundet på privatejet jord og ifølge amerikansk lov (som ikke har et begreb a la danefæ) tilfalder skeletterne Mel Anzick og hans familie.
»De har været en del af næsten hele mit liv,« fortæller datteren Sarah Anzick.
Hun er selv uddannet molekylærbiolog og har blandt andet været med til at kortlægge det menneskelige genom.
Faktisk har hun også selv forsøgt at udvinde DNA fra skelettet men uden held.
Anzick-efterkommer ville selv kortlægge genom
I 2010 kontaktede den amerikanske arkæolog Mike Waters ved Texas A&M University hende og spurgte om hun kunne være interesseret i, at hans gode samarbejdspartner, danske professor Eske Willerslev, gjorde et forsøg.
Det var langt fra første gang en forsker henvendte sig om det. Men Willerslev havde den gang netop offentliggjort genomet af en 4.500 år gammel saqqaq-eskimo fra en hårtot fundet på Grønland. Det overbeviser Sarah Anzick.
Men hun har en betingelse: Hun vil selv være med til arbejdet.
»Så fløj vi sgu Sarah og familien med barn og bedstemor til København,« siger Eske Willerslev.
Genom kortlagt fra et ribben
Med til Danmark havde Sarah Anzick et lille tyndt ribben fra indianer-drengen. Det viste sig hurtigt, at der var oprindeligt DNA (cirka 1-2 pct. af DNA'et) i knoglen og nu kan forskerne så offentliggøre det komplette genom.
Det mest spændende er, hvem drengen er beslægtet med af nulevende folk.
»Jeg var ikke sikker på, at han ville være en forfader til indianere. Han kunne ligeså godt repræsentere en blindgyde af en befolkning som var uddød. Det så vi med saqqaq-genomet, som ikke er beslægtet med nulevende grønlændere,« siger Willerslev.
Første amerikanere
En sammenligning med genomer af 143 nulevende personer afslørede, at drengen var meget tættere beslægtet med nulevende indianere i hele Syd- og Nordamerika end nogen andre befolkninger i verden.
"Varmekortet" (Se øverste billede) viser, hvor nære slægtskaberne til andre befolkninger er. Det går fra at være rødglødende i Amerika og kølner mod mindre og mindre slægtskab over Asien mod Europa.
Dermed kan forskerne lukke en lang debat, hvor nogle har fremført den ret vilde teori, at Amerika i virkeligheden blev befolket af europæere, som formåede at krydse Atlanten.
Klart billede af koloniseringen af Amerika
Forskerne lavede derpå en ret avanceret analyse, som:
- dels afslører et dybt genetisk split mellem nordlige amerikanske indianere og syd- og mellemamerikanske indianere og
- dels at den sidste gruppe er efterkommere i lige linje af Clovis-barnets familie.
Sammenholdt med de seneste års arkæologiske fund og genetiske studier kan de nu begynde at tegne et rimeligt klart billede af hvem, der koloniserede af Amerika.
Blandt de seneste studier findes genomet fra en 24.000 år gammel dreng ved navn Mal'ta i Sibirien og fra en 8.000 år gammel jæger-samler i Spanien, som Willerslev og kolleger netop har offentliggjort.
Koloniserede Amerika fra Sibirien
Fra Mal'ta-genomet ved de, at indianerne er dannet fra to linjer, der smeltede sammen af en kyst-gren fra Østasien og en indlandsgren af det, man kan kalde "proto-europæere" fra Spanien til Østsibirien.
Det mest sandsynlige scenarie er, at børnene af dette møde for omkring 16.000 år siden fandt en vej langs gletsjerranden over Bering-strædet til Alaska og videre sydpå langs Stillehavskysten.
Deres efterkommere har mødt et helt jomfrueligt land, hvor ingen mennesker tidligere har sat deres fødder og det bliver starten på en af de mest succesrige perioder i menneskehedens historie, hvor indianernes forfædre befolker Amerika fra Nord til Syd.
De genetiske test og analyser viser, at Clovis-drengen må repræsentere et folk meget tæt på de allerførste indianere.
»Jeg kan ikke se, hvordan det ellers kan lade sig gøre, vi må være meget tæt på kilden og man skal ikke ret meget længere tilbage i tiden før det er en meget lille gruppe mennesker,« siger Eske Willerslev.