12.000 år gammelt barneskelet forfader til amerikanske indianere
Arvematerialet fra en 12.600 år gammel indianer-dreng er en afgørende brik i hvordan Nord- og Sydamerika blev befolket. Samtidig håber forskere og indianere på, at fundet kan blive starten på en ny æra.

Her ses et varmekort. Det viser, hvor nære slægtskaberne mellem Clovis-drengen og andre nulevende befolkninger (147 i alt) er. Det går fra at være rødglødende i Amerika og kølner mod mindre og mindre slægtskab over Asien mod Europa. Kortet er blevet til ved at sammenligne komplette genomer. (Foto: Yoruba, Anzick)

Her ses et varmekort. Det viser, hvor nære slægtskaberne mellem Clovis-drengen og andre nulevende befolkninger (147 i alt) er. Det går fra at være rødglødende i Amerika og kølner mod mindre og mindre slægtskab over Asien mod Europa. Kortet er blevet til ved at sammenligne komplette genomer. (Foto: Yoruba, Anzick)

Fra præriens vidder i Montana, USA, er det lykkedes et internationalt forskerhold, at kortlægge det fulde arvemateriale – altså genomet - fra et enestående lille skelet af en 2-årig dreng, som døde for 12.600 år siden.

Det er det første fuldt kortlagte genom af en forhistorisk indianer og det afslører, at Amerika blev befolket af mennesker fra Sibirien og slår endeligt fast, at nulevende indianere er efterkommere af de første amerikanere.

Faktisk er op mod 80 pct. af indianere i Syd- og Nordamerika direkte efterkommere af den lille drengs nærmeste familie.

»Jeg har aldrig set noget lignende,« siger studiets leder, professor Eske Willerslev ved Center for Geogenetik, Københavns Universitet.

»Det er på det niveau, at drengens far, mor og bror nærmest er som et missing link.«

Genomet kan samle indianerne

Også for indianerne kan studiet få stor betydning.

»Barnet kommer med et titusind år gammelt budskab om kærlighed og respekt,« siger den amerikanske historiker og crow-indianer Shane Doyle.

Han har deltaget i studiet med at inddrage indianerstammerne og håber, at fundet kan give de unge i indianerreservaterne en stolthed over hvem de er og blive starten til en ny bedre fortælling.

Studiet er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Dyrlæges grus afslørede et rigt fund

Forskerne fandt adskillige stenredskaber som disse. Det store (ca. 255 millimeter + 122 millimeter) er sandsynligvis en håndøkse lavet af kiselskifer/chert. Ved siden af ses en tilspidset stump af stang lavet af ben. (Foto: Sarah L. Anzick)

Barne-skelettet blev fundet for over 40 år siden ved en tilfældighed i 1968, da dyrlægen Mel Anzick lod to arbejdsmænd grave grus på hans jord.

Pludselig væltede det frem med rødt okker støv og i gruset fandt den ene arbejdsmand en smukt udformet spydspids.

De havde fundet den første af over 100 stenredskaber, som skulle vise sig at være den rigeste samling af redskaber fra Nordamerikas mest berømte kultur: Clovis.

Clovis var et folk af storvildtjægere, som arkæologisk pludselig blomstrer op for ca. 13.000 år siden og ligeså pludseligt forsvinder igen for ca. 12.600 år siden.

Flere teorier har sået tvivl om Clovis

Amerikanske arkæologer har længe anset Clovis som de oprindelige amerikanere, men de seneste årtier har både arkæologiske fund og genetiske studier undergravet det billede og fostret mange alternative teorier.

Ingen har hidtil kunnet afgøre hvem Clovis var, og det er her Anzick-fundene er helt enestående, for sammen med redskaberne finder man også levnene af to børnelig.

Ingen andre steder er der fundet menneskelevn sammen med Clovis-kulturgenstande og med den styrke, fossilt DNA har fået de seneste år, vil forskerne kunne afgøre sagen.

Clovis-skeletterne er privatejede

Men der er det twist ved historien, at skeletterne er fundet på privatejet jord og ifølge amerikansk lov (som ikke har et begreb a la danefæ) tilfalder skeletterne Mel Anzick og hans familie.

»De har været en del af næsten hele mit liv,« fortæller datteren Sarah Anzick.

En næsten helt intakt pilespids af kiselskifer, to håndøkser og en stang af ben blev også fundet i Clovis-drengens grav. De viser alle tegn på aflejringer af rødt okker. (Foto: Sarah L. Anzick)

Hun er selv uddannet molekylærbiolog og har blandt andet været med til at kortlægge det menneskelige genom.

Faktisk har hun også selv forsøgt at udvinde DNA fra skelettet men uden held.

Anzick-efterkommer ville selv kortlægge genom

I 2010 kontaktede den amerikanske arkæolog Mike Waters ved Texas A&M University hende og spurgte om hun kunne være interesseret i, at hans gode samarbejdspartner, danske professor Eske Willerslev, gjorde et forsøg.

Det var langt fra første gang en forsker henvendte sig om det. Men Willerslev havde den gang netop offentliggjort genomet af en 4.500 år gammel saqqaq-eskimo fra en hårtot fundet på Grønland. Det overbeviser Sarah Anzick.

Men hun har en betingelse: Hun vil selv være med til arbejdet.

»Så fløj vi sgu Sarah og familien med barn og bedstemor til København,« siger Eske Willerslev.

Genom kortlagt fra et ribben

Med til Danmark havde Sarah Anzick et lille tyndt ribben fra indianer-drengen. Det viste sig hurtigt, at der var oprindeligt DNA (cirka 1-2 pct. af DNA'et) i knoglen og nu kan forskerne så offentliggøre det komplette genom.

Det mest spændende er, hvem drengen er beslægtet med af nulevende folk.

»Jeg var ikke sikker på, at han ville være en forfader til indianere. Han kunne ligeså godt repræsentere en blindgyde af en befolkning som var uddød. Det så vi med saqqaq-genomet, som ikke er beslægtet med nulevende grønlændere,« siger Willerslev.

Første amerikanere

Her fandt forskerne Clovis-skelettet med bjergene i horisonten. Den lille pæl, der kan anes ud for klipperne markerer, hvor skelettet blev fundet. (Foto: Mike Waters)

En sammenligning med genomer af 143 nulevende personer afslørede, at drengen var meget tættere beslægtet med nulevende indianere i hele Syd- og Nordamerika end nogen andre befolkninger i verden.

"Varmekortet" (Se øverste billede) viser, hvor nære slægtskaberne til andre befolkninger er. Det går fra at være rødglødende i Amerika og kølner mod mindre og mindre slægtskab over Asien mod Europa.

Dermed kan forskerne lukke en lang debat, hvor nogle har fremført den ret vilde teori, at Amerika i virkeligheden blev befolket af europæere, som formåede at krydse Atlanten. 

Klart billede af koloniseringen af Amerika

Forskerne lavede derpå en ret avanceret analyse, som:

  • dels afslører et dybt genetisk split mellem nordlige amerikanske indianere og syd- og mellemamerikanske indianere og
  • dels at den sidste gruppe er efterkommere i lige linje af Clovis-barnets familie.

Sammenholdt med de seneste års arkæologiske fund og genetiske studier kan de nu begynde at tegne et rimeligt klart billede af hvem, der koloniserede af Amerika.

Blandt de seneste studier findes genomet fra en 24.000 år gammel dreng ved navn Mal'ta i Sibirien og fra en 8.000 år gammel jæger-samler i Spanien, som Willerslev og kolleger netop har offentliggjort.

Koloniserede Amerika fra Sibirien

Fra Mal'ta-genomet ved de, at indianerne er dannet fra to linjer, der smeltede sammen af en kyst-gren fra Østasien og en indlandsgren af det, man kan kalde "proto-europæere" fra Spanien til Østsibirien.

Det mest sandsynlige scenarie er, at børnene af dette møde for omkring 16.000 år siden fandt en vej langs gletsjerranden over Bering-strædet til Alaska og videre sydpå langs Stillehavskysten.

Deres efterkommere har mødt et helt jomfrueligt land, hvor ingen mennesker tidligere har sat deres fødder og det bliver starten på en af de mest succesrige perioder i menneskehedens historie, hvor indianernes forfædre befolker Amerika fra Nord til Syd.

De genetiske test og analyser viser, at Clovis-drengen må repræsentere et folk meget tæt på de allerførste indianere.

»Jeg kan ikke se, hvordan det ellers kan lade sig gøre, vi må være meget tæt på kilden og man skal ikke ret meget længere tilbage i tiden før det er en meget lille gruppe mennesker,« siger Eske Willerslev.

Clovis-drengen er den amerikanske Tutankhamon

For Shane Doyle, som er en af de direkte efterkommere, er de genetiske beviser ikke overraskende.

»Det er en bekræftelse af, hvad indianerstammerne allerede vidste,« siger han.

Han hæfter sig derimod ved selve fundet af barnet og gravgaverne, som han mener bærer en meget vigtig fortælling om hans folk.

Han peger på, at de over 100 stenspidser har repræsenteret hundredvis af timers arbejde og en kolossal værdi, som han sammenligner de enorme gravskatte i det gamle Ægypten.

»Man kan kalde ham en amerikansk kong Tutankhamon,« siger Doyle og forklarer, at tager man stammens indkomst sammenlignet med faraoernes indkomst, har stenspidserne relativt været ligeså overdådig en gave.

Ifølge Shane Doyle er det et eksempel på dyb kærlighed og respekt fra hans folk, at de gav så vigtige gaver til et to-årigt barn. 

En ny begyndelse for indianerne

Han håber derfor, at Clovis-barnet kan blive en inspiration for de unge amerikanske indianere, gøre dem stolte over deres historie og markere en ny begyndelse.

»Vores stammer er blevet fortalt, at vi ikke passer ind i civilisationen og at vi ikke har noget at tilbyde civilisationen. Det her fund giver os muligheden for at bryde den negative fortælling og komme med en ny positiv fortælling,« siger Shane Doyle.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk