Tånegle vokser cirka en millimeter om måneden, og det har de altid gjort. Men den moderne negleklipper er en ny opfindelse. Så hvordan holdt vores forfædre egentlig styr på de voksende negle?
Det har en af vores læsere undret sig godt og grundigt over. Hun skriver til Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben:
»Altså, fingerneglene kunne man selvfølgelig bide, men hvad med tåneglene …? Bed man hinandens, var man meget smidig og bed sine egne, sleb man dem med en sten, eller hvad gjorde man?,« spørger Anna.
Det korte svar er, at man ikke ved det med sikkerhed. Men ved at se på redskaber, kropspleje og måden, mennesker tidligere har levet på, kan forskerne alligevel komme med nogle ret gode bud.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Stenalderens negleklipper var lavet af flint
Hvis man går helt tilbage til stenalderen, fandtes saksen ikke endnu. Den bliver først opfundet langt senere i Mellemøsten og Egypten omkring 2000 før vor tidsregning, hvor den blev lavet i bronze.
Det betyder, at mennesker har måttet klare sig med andre redskaber.
Her peger arkæolog Lasse Vilien Sørensen, der er seniorforsker i forhistorisk arkæologi på Nationalmuseet og stenalderekspert, på flint som det mest oplagte. Når flint flækkes, kan det blive ekstremt skarpt og er blevet brugt til mange formål.
»Man kunne tage et stykke skarpt flint og skære neglen af eller lave et snit i neglen, som gør det muligt at fjerne den lettere med fingrene,« forklarer han.
Stenalderfolk gjorde sig i stand
Lasse Vilien Sørensen peger desuden på andre fund, der antyder, at mennesker i stenalderen faktisk har gjort en del for at vedligeholde kroppen:
Man har blandt andet fundet birkebeg, en tjæreagtig masse fra birketræer, med tydelige tandaftryk, som kan have fungeret som tandpleje.
Derudover har arkæologerne fundet små, spidse redskaber af træ og ben, som kan have været brugt som tandrensere.
Det tyder ifølge Lasse Vilien Sørensen på, at kroppen er blevet vedligeholdt med de midler, man havde til rådighed, og at de samme redskaber er blevet benyttet til flere forskellige formål.
I forhold til at klippe negle og hår samt at barbere sig kunne en flækkekniv, som er et skarpt stykke flint, slået af en større sten, være en mulighed.
»Det er først senere, i bronzealderen, at man har fundet rageknive, en form for barberkniv, som tyder på mere regulære barberinger,« fortæller Lasse Vilien Sørensen og tilføjer, at det også er i denne periode, at de ældste sakse, fjedersakse, dukker op.
I Danmark betegner bronzealderen den historiske kulturperiode, der strakte sig fra cirka 1700 til 500 før vor tidsregning, det vil sige mellem stenalderen og jernalderen (i Danmark cirka 500 før vor tidsregning til cirka 750 efter vor tidsregning).
Måske behøvede tåneglene slet ikke at blive klippet
Men har man overhovedet haft behov for at klippe tånegle tidligere på samme måde som i dag?
Det spørgsmål rejser Mads Dengsø Jessen, seniorforsker og ph.d. i forhistorisk arkæologi på Nationalmuseet, selv.
Ham har vi talt med for at blive klogere på negleklipning og personlig pleje i tiden, der kom efter stenalderen og bronzealderen, blandt andet jernalderen og vikingetiden.
»Man kunne sagtens formode, at man har gået mere med bare tæer, end vi er vante til,« fortæller Mads Dengsøe og tilføjer, at selvom de har haft en form for sko, har de været anderledes.
»Vi pakker jo fødder ind i alle mulige slags fodtøj i dag, og godt nok havde man en form for sko i oldtiden, men de var jo blødere og mere simple end alt det gummi, læder og kunststof med tykke såler, som vi bruger nu til dags.«
Det kan ifølge ham have haft den praktiske effekt, at neglene er blevet slidt naturligt ned.
Selv krigeriske forfædre kunne være forfængelige
Samtidig viser fund fra jernalderen, at mennesker har haft redskaber til at pleje kroppen. Der er blandt andet fundet:
- øreskeer (til ørerensning)
- pincetter
- og kamme
(Foto: John Lee / Nationalmuseet. Licens: CC BY-SA)
Disse fund tyder på, at både hud og hår er blevet passet, og ifølge Mads Dengsø Jessen kan man godt forestille sig, at vores til tider barbariske forfædre har været ret forfængelige.
Sakse dukker også op i Norden lidt før Kristi fødsel og udvikler sig senere til bøjlesaksen:
»Den fungerer, ved at man klemmer på midten af den, og de to skær så krydser hinanden,« forklarer Mads Dengsø Jessen.
Han tilføjer dog, at selvom redskaberne fandtes, er det ikke sikkert, at de er blevet brugt til tånegle. I så fald skulle man i hvert fald have en rolig hånd for ikke at komme til skade, understreger han.
Redskaberne bliver altså med tiden flere og mere specialiserede, men der findes stadig ikke direkte spor af, hvordan tånegle er blevet klippet.
Forskerne henviser dog til, at der er fund fra jernalderen, som viser, at moselig, blandt andre Tollundmanden, har haft velplejede negle, og det samme gælder nogle af de ægyptiske mumier.
Udseendet har også betydet noget i fortiden
Et fund fra Juellinge på Lolland, fra den tidlige romerske jernalder kort efter Kristi fødsel, giver et konkret indblik i, hvordan man har forholdt sig til kropspleje og udseende.
Her er en kvinde begravet med en lille saks, smykker og en sølvnål til håret, hvilket ifølge Mads Dengsøe antyder, at fremtoning har haft betydning. Du kan læse mere om fundet på Nationalmuseets hjemmeside.
»Hvordan hendes negle har set ud, ved vi desværre ikke, men hun har i hvert fald været meget bevidst om sin fremtoning,« siger Mads Dengsø Jessen.
At udseendet har spillet en rolle, understøttes også af senere skriftlige kilder. I Njals Saga, en islandsk saga nedskrevet omkring 1280, bliver en mand kaldt møgskæg, hvilket er en tydelig fornærmelse og peger ifølge Mads på, at personlig fremtoning har haft social betydning.
Samtidig beskriver den arabiske rejsende Ibn Fadlan i år 922, hvordan vikinger vaskede hår og ansigt i samme vandfad. De skulle endda hver især have sluttet af med at spytte og snyde næse i vandfadet, inden det blev sendt videre til sidemanden.
Om det passer, kan ifølge Mads Dengsø Jessen betvivles, men det tyder på, at den nordiske hygiejne ikke nødvendigvis har været på samme niveau som i de områder, Ibn Fadlan kom fra.
Med de ord siger vi tak til Anna for spørgsmålet! Vi kvitterer med en T-shirt eller en mulepose.
Hvis du derude sidder med et spørgsmål, som du ønsker videnskabens svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk eller benytte formularen videnskab.dk/sv.
