32.000 år gammel plante blomstrer igen
23 september 2013

KORT NYT FRA UDLANDET:

Russiske forskere har genoplivet en uddød plante fra 32.000 år gamle frø fundet i Sibiriens frosne jord. Det skriver National Geographic

Formentlig er det et egern, som under istiden begravede frøene i jorden nær floden Kolyma i det nordøstlige Sibirien. Kulstof-14 undersøgelser har bekræftet, at frøene er 32.000 år gamle.

Forskerholdets præstation slår rekorden for genoplivning af ældgamle planter -- indtil nu var den ældste genoplivede plante 30.000 år gammel.

Russernes fund tyder på, at permafrosten kan være et 'lagerhus' af forhistoriske gener, hvor et væld af uddøde arter kan findes og genoplives, siger eksperter ifølge National Geographic.

Studiet publiceres i Proceedings of the National Academy of Sciences i denne uge.

LÆS OGSÅ:

Hvordan kan man overleve ekstrem nedkøling?

Uddøde dyrearter kan bringes til live igen

Udrykningstid kan betyde liv eller død

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

ks

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.