Danskere hiver strøm ud af havet

Vi er allerede godt i gang med at høste vedvarende energi fra sol og vind, men når det kommer til at tæmme havets kræfter, har ingen rigtig haft succes – trods utallige forsøg.

Nu melder den danske iværksætter Tommy Larsen, med assistance fra førende danske forskere, sig dog på banen med et nyt tobenet bølgekraftanlæg kaldet Weptos.

Anlægget viser ifølge udviklerne selv »overordentligt lovende« takter, og de mener, at Weptos kan være nøglen til, at energi fra havet i fremtiden kommer til at strømme ud af stikkontakterne.

»Jeg tror, det her er et anlæg, som har rigtig gode chancer for at bryde igennem på det her felt,« siger lektor Jens Peter Kofoed fra Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet, hvor Weptos bliver udviklet.

»For mange andre koncepters vedkommende kan man sige ’nå ja, det gør det godt på det her punkt, men på det her punkt er det så som så’. I det her projekt peger pilene virkelig i de rigtige retninger på stort set alle punkter, og det, mener jeg, er relativt unikt,« siger han.

Weptos ligner en gigantisk passer

Siden det første patent blev taget helt tilbage i år 1799, har mange prøvet at skabe energi ud af bølger, og selvom planerne ikke er slået igennem, har folkene bag i hvert fald været særdeles fantasifulde. De forliste bølgekraftanlæg er blevet skabt i alle mulige finurlige udformninger, og Weptos er endnu et eksempel på arkitektonisk kreativitet.

I september måned blev en prototype testet i et stort, splinternyt bølgebassin i spanske Santander, og ved første øjekast så det ud som om, at der lå en gigantisk passer og flød på vandet.

Store og små bølger slog ind mod Weptos’ to ben, hvor der på begge var monteret tyve orange rotorer, der skvulpede op og ned i vandoverfladen. De tyve rotorer leverede i opslaget hver især en smule kraft til den aksel, som de sad på, der dermed fik en relativt jævn rotation, som en generator på toppen af modellen omdannede til strøm.

Ligesom en rigtig passer kan vinklen mellem Weptos’ to ben justeres, så den såkaldte præsentationsbredde er stor, når bølgerne er små og velegnede til energiproduktion, mens vinklen kan gøres smal, når bølgerne er for kraftige. På den måde kan Weptos blive ramt af færre store bølger i stormvejr, og netop den mindre belastning gør, at de aalborgensiske forskere er så optimistiske.

Fleksible ben belastes mindre

En stor grund til, at det igen og igen er mislykkedes at skabe et rentabelt bølgekraftanlæg, er nemlig, at sådan et anlæg ikke bare skal kunne omdanne bølgeskvulp til elektricitet. Det skal også være så robust, at det kan modstå kraftige slag fra bølger, når det stormer til søs, samtidig med at det skal være relativt billigt at bygge og vedligeholde.

»I og med at du har mulighed for at justere på vinklen, kan du dels justere den energimængde, der kommer ind til generatoren, men det er også med til at gøre, at de belastninger, der er på konstruktionen i hverdagssituationen og i ekstremsituationen, faktisk ikke afviger ret meget fra hinanden,« forklarer Jens Peter Kofoed.

»Det betyder, at vi har forventninger om, at det, som det kommer til at koste at producere maskinen, vil blive meget fordelagtigt i forhold til, hvad man ellers har set for bølgeenergianlæg. Det udestår stadig at lave de detaljerede beregninger, men bare ud fra det, vi kan se fra overordnede observationer, så ser det mere end almindeligt lovende ud,« siger han.

Weptos skal testes i Kattegat

Direktøren i Weptos A/S, Tommy Larsen, og forskerne fra Aalborg Universitet er nu tilbage i det nordjyske, hvor de regner på testresultaterne, som de betegner som ekstraordinært gode, for at finde ud af, hvor meget strøm en endelig udgave kan give.

Det afhænger af, hvor den skal ligge, og hvor stor den skal være, og for at finde den optimale størrelse skal forskerne også regne ud, hvor meget de forskellige størrelser vil blive belastet af bølgerne, og hvor meget de vil koste at bygge.

Umiddelbart planlægger Tommy Larsen, at den næste udgave bliver 10-15 gange så stor som den nuværende prototype, og det vil stadig kun være en mellemstor version, før det helt store, endelige anlæg bliver bygget.

»Vi forestiller os, at næste trin er et demonstrationsanlæg i Kattegat. Det er et anlæg, som det stadigvæk vil være svært at få økonomi i, men det er på en skala, hvor man kan demonstrere virkelig energiproduktion til nettet og få informationer, der vil verificere de priskalkulationer, der skal laves til et egentligt økonomisk rentabelt anlæg, som skal placeres i Nordsøen for eksempel,« siger Jens Peter Kofoed.

Færdig udgave om få år

Han regner med, at demonstrationsanlægget er klar til at blive testet i Kattegat om et par år. Når det har ligget der i et års tid, og testresultaterne bekræfter forudsigelserne fra laboratorieforsøgene, vil man kunne gå i gang med at bygge den færdige model, hvilket vil tage endnu et par år.

Hvis alt går vel, vil Weptos altså inden for en ganske kort årrække måske sætte gang i et nyt dansk eksporteventyr.

»På verdensplan er der jo et stort marked. Der bliver puttet rigtig mange penge i at udvikle det her område, og der er store forventninger til, hvad det kan levere. Men der er ikke så mange, der har vist faktiske installationer, der har produceret væsentlige energimængder til nettet. Så den første udfordring er at demonstrere, at det rent faktisk kan lade sig gøre, men det burde absolut være inden for rækkevidde for det her anlæg,« siger Jens Peter Kofoed.

To nye principper gør Weptos lovende

Civilingeniør Kim Nielsen fra rådgivningsvirksomheden Rambøll har været med til at udvikle bølgekraftanlæg siden 1985, og han bider især mærke i to nye principper, der bliver afprøvet i Weptos.

»At det kan ændre indfangsvinkel for bølgerne, alt efter om det er stormvejr eller stille vejr, er da en interessant detalje, og at den mekanisk overfører kræfterne fra alle de mange rotorer til én central generator, synes jeg også virker som en interessant løsning, som måske er mere effektiv,« siger Kim Nielsen og fortsætter:

»Det ser meget lovende ud. Det er der ingen tvivl om. Men som med alle andre projekter, så gør man sig nogle erfaringer undervejs, så det er endnu for tidligt at sige, hvor det bærer hen ad.«