Vaccine mod svineinfluenza frikendes for at skade fostre
Hverken gravide eller det ufødte barn tager skade af at blive vaccineret mod svineinfluenza, viser nyt studie. Et andet nyt studie bekræfter mistanken om, at vaccinen i ekstremt sjældne tilfælde kan udløse nervebetændelse hos ældre.
I 2009 besluttede man at vaccinere kvinder mod den frygtede svineinfluenza, fordi sygdommen kan udsætte både mor og barn for fare. Forskerne var overbeviste om, at vaccinen i sig selv ikke ville skade. Nu viser det sig, at de havde ret. (Foto: Colourbox).

Da H1N1A-pandemien hærgede i 2009, udviklede man i al hast en vaccine mod sygdommen. Den blev anbefalet til svagelige ældre og gravide kvinder, der er særligt udsatte for at dø eller få alvorlige komplikationer af sygdommen.

Da vaccinen blev taget i brug, havde man godt styr på vaccinens beskyttende effekt - til gengæld havde man ret begrænset viden om uønskede sideeffekter.

Det råder to internationale studier nu bod på. Begge forskergrupper har forsøgt at afdække eventuelle skadesvirkninger i to uafhængige studier, og resultaterne af de to studier er netop blevet publiceret i det højtprofilerede videnskabelige tidsskrift JAMA.

Det ene studie, der er ledet af den danske forsker Björn Pastenak fra Statens Serum Institut i Danmark, har undersøgt, om vaccinen havde negative effekter for fostre. Det finder hverken en øget risiko for fødselsskader, tidlig fødsel eller begrænset fostervækst.

Fakta

Svineinfluenza er en influenza, der findes hos svin. Den kan overføres til mennesker, men tidligere er dette kun sket for folk som til dagligt er i tæt kontakt med svin.

I april 2009 skete noget nyt, idet der for første gang blev konstateret en menneske-til-menneske smitte forårsaget af en svineinfluenza-virus.

Det andet studie, som er gennemført af canadiske forskere fra Laval Universitet i Quebec, fandt en uhyre lille forøget risiko for, at ældre mennesker over 60 udvikler en særlig form for nervebetændelse kaldet Guillain-Barre Syndrom (GPS).

Forsker: Rigtig beslutning at vaccinere

De danske forskere, der har været involveret i studiet af de gravide, er pt på sommerferie, men ifølge en pressemeddelelse fra JAMA dykkede gruppen ned i de danske fødselsregistre for at sammenligne, hvor mange for tidligt fødte, sygdomme, vækstafvigelser og misdannelser der var blandt børn, hvis mødre var blevet vaccineret sammenlignet med dem, der ikke var.

Forskerne identificerede i alt 53.432 levendefødte børn, hvoraf 6.989 havde mødre, der var blevet vaccineret under graviditeten. Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen forskel.

Jens Lundgren, der er professor i virussygdomme ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, har ikke været involveret i studiet, men han glæder sig over resultatet.

Fakta

I 2009 vaccinerede man alene i USA 2,4 millioner gravide kvinder mod svineinfluenza.

»Det danske studie om medfødte defekter er negativt. Det bekræfter altså indtrykket af, at man roligt kan vaccinere gravide kvinder med vaccinen, og at der i 2009 var hold i strategien om at anbefale gravide kvinder at blive influenzavaccineret, fordi deres risiko for komplikationer for influenzaen var øget specielt i tredje semester af graviditeten. Vores forståelse af, at influenzavaccinen ikke påvirker det ufødte barn, var rigtig,« siger Jens Lundgren.

Mistanke om nervesygdom er gammel

Det andet studie følger op på en årtier lang diskussion, om vacciner mod H1N1A kan fremkalde Guillain-Barre-syndromet (GPS), som nedbryder nerverne og på sigt gør patienten invalid.

Diskussionen startede helt tilbage i 1976, efter at man havde fundet en usædvanlig høj rate af GPS i USA som en følge af en særlig form for H1N1A-vacciner. 

Man diskuterede i sin tid, om vaccinerne øgede risikoen for at udvikle denne nervesygdom eller ej, og spørgsmålet var meget kontroversielt. Man manglede dokumentation og holdepunkter i debatten og endte i 80’erne med at konstatere, at der ikke var hold i det.

Denne type undersøgelser og i denne størrelsesorden kan laves i Danmark pga. vores fantastiske registre, som vi i epidemiologisk regi er "verdensmestre" i at udnytte - særligt på vores afdeling - Afdeling for Epidemiologisk Forskning på SSI.

Anders Peter Hviid, seniorforsker og forfatter på den videnskabelige artikel i JAMA.

»Men nu indikerer dette studie altså, at der rent faktisk er en ekstremt lille øget risiko svarende til to tilfælde per én million vaccinerede. Risikoen gælder for ældre over 60 år,« siger Jens Lundgren. 

Han understreger, at der skal flere studier til, før man kan sige noget endegyldigt.

»Det nye studie er i sig selv ikke nok til at kunne fremsige noget endeligt. Det er stadig for tidligt at konkludere, at influenzavaccinen forårsager denne nervesygdom, men det her studie vil være anledning til at lave lignende undersøgelser i andre typer af patienter for at se, om man kan genfinde resultatet. Vi vil være klogere om et år eller to, når andre forskere har analyseret deres uafhængige materiale,« siger han.