Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. Læs mere
Hertil og ikke længere - bunden af Indlandsisen er nået
30. juli 2010 kl. 08:30 4 kommentarer
Forskerne kan ikke bore dybere i Indlandsisen. Iskernen giver et billede af en fortid, der kan blive en dyster fremtid for jorden.
Bunden af Indlandsisen blev nået i denne uge. Den endelig dybde blev 2537,36 meter. (Foto: Københavns Universitet)
I det kolde Nordgrønland har forskere omsider nået bunden af Indlandsisen.
I fem år har det internationale forskerhold bidt tænderne sammen i kulden for at nå deres mål. At få fat i en iskerne, der kan give os viden om en fortid, der kan blive en dyster fremtid.
Og nu er det altså lykkes.
Iskernen viser, hvordan det globale klima var for omkring 130.000 år siden - i den såkaldte Eem-periode.
Dengang var klimaet 3-5 grader varmere og vandstanden i verdenshavene fem meter højere end i dag.
En situation, klimaforskere advarer om, Jorden kan komme til at stå i igen.
»Vi forventer, at vores undersøgelser vil forøge vores viden om det fremtidige klima,« siger professor og projektleder Dorthe Dahl-Jensen fra Københavns Universitet.
»Og det vil forbedre vores evne til at forudsige, hvor hurtigt og hvor meget havvandet vil stige,« siger hun.
Fakta
VIDSTE DU
Jo dybere man borer, jo længere går man tilbage i tiden. Nu, hvor forskerne har nået bunden af Indlandsisen, kan de altså ikke 'gå længere tilbage' i tiden.
I en dybde af 1500 meter er et år omkring fem centimeter af iskernen. Ved overfladen fylder et år 20 centimeter af iskernen.
Projektet hedder "North Greenland Eemian Ice Drilling" og bliver forkortet NEEM. Der er tale om et internationalt projekt, og målet er altså at skaffe iskerner fra Eem-perioden, da isboringer fra andre steder i Grønland var for dårlige.
Det mere langsigtede perspektiv er at forstå de kræfter, som påvirker jordens klima.
Ved at analysere forskellige tidsperioder kan forskerne sige, hvordan klimaet har udviklet sig.
Analyserer fortiden for at forstå fremtiden
For at forstå, hvordan Jordens klima ændrer sig over tusinder af år, analyserer forskerne vandisotoper, måler drivhusgasser og biologiske sporstoffer i iskernen.
Antallet af isotoper i iskernen fortæller forskerne om datidens temperatur på Grønland og de områder, der leverede den nedbør, som faldt over indlandsisen for 130.000 år siden.
Urenheder i isen afslører også urenheder i fortidens atmosfære. De gasbobler, som er fanget i iskernen, indeholder nemlig gasser fra datidens atmosfære, og kan fortælle forskerne om dens sammensætning, herunder forekomsten af drivhusgasser.
Iskrystallernes struktur, borehullets temperatur og biologiske rester kan også give et fingerpeg om datidens klima.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Pytonslanger spiser dyrene i Everglades
Pytonslanger har sandsynligvis spist næsten alle kaniner, pungrotter og vaskebjørne i nationalparken Everglades i Florida. -
Antibiotika ændrer grises maver
Antibiotika i grisefoder fører til mere modstandsdygtighed mod antibiotika efter kun to uger. Forskere advarer mod ukritisk brug af medicin i landbruget. -
Røntgenøjne med dansk glasur
NuSTAR-rumteleskopet er ankommet til Californien for at blive gjort klar til opsendelse. NuSTAR skal studere universet med dansk teknologi.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
Ahh, hva?
3-5 grader varmere for 130.000 år siden. Og vandstand på 5 meter højere end i dag.
Det var da voldsomt. Det kan da ikke rigtigt have været menneskets skyld.
Jeg hørte et sted at co2 niveauet igennem tiderne ikke har ændret sig voldsomt og således ikke kan have været årsag til at Jorden havde en rimelig temperatur imens Solen var ung og derfor ikke gav så megen strålingsvarme. Kender man co2 niveauet for 130.000 år siden?
Hvad var årsagen til den høje temperatur? Og når der ikke er is fra tiden før 130.000 år siden var det så fordi der var varmere endnu?
Og hvad var årsagen til at trods den høje temperatur at der stadigvæk var "indlandsis" på Grønland. Som det lyder i dag får man jo nærmest indtryk af at med ½ grads stigning forsvinder al is på Grønland. Allerede i dag går isbjørnene rundt og leder efter is.
Ja, jeg spørger bare! Det kan jo være at nogle kan og vil ulejlige sig med et svar.
Hilsen tommy
SV:Stringens?
Mere principielt: Bærer iskernen vidnesbyrd om det lokale eller det globale klima 'anno dazumal'??
Formentligt det første!(?)
Is-kærnen bærer vidnesbyrd om det lokale klima, men også den nordlige halvkugles klima, da isens overside ligger i flere kilometers højde, hvor klimaet er mere præget af globale forhold end et tilsvarende klima ved havoverfladen.
Ændret
Hej Hans HenrikSå skulle det være præciseret. Tak for hjælpen.mvhJens
Stringens?
"Iskernen viser, hvordan klimaet var for omkring 130.000 år siden - i den såkaldte Eem-periode. Dengang var vejret 3-5 grader varmere og vandstanden i verdenshavene fem meter højere end i dag" - det var nok klimaet, der var varmere, ikke vejret! :)
Mere principielt: Bærer iskernen vidnesbyrd om det lokale eller det globale klima 'anno dazumal'??
Formentligt det første!(?)