Arkitektur og trafikstøj giver skinger fuglekvidder
Fugle hæver stemmen for at overdøve trafikstøj og gøre sig forståelige i storbyens arkitektur, viser dansk forskning.

Fugle i byen skal pippe højt for at gøre sig forståelige i larmen fra biler, maskiner og mennesker. Det gør deres sang mere skinger, men den skingre kvidder trænger også bedre igennem i den arkitektoniske udformning af byen. (Foto: Københavns Universitet)

For nogle år siden blev man opmærksom på, at fugle i byer synger kraftigere og i højere frekvens end fugle på landet og i skove.

Hidtil har forskere været uenige om, hvorvidt fuglene bliver skingre for at skille sig ud fra den lavfrekvente støj fra trafik, mennesker og maskiner, eller om de bliver skingre, fordi de hæver stemmen, der dermed forvrænges.

Nu præsenterer danske og engelske forskere en tredje mulighed: Højfrekvent fuglekvidder trænger bedre igennem den arkitektoniske udformning af storbyer og gør fuglene mere forståelige.

Resultatet er netop præsenteret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PloS One.

»Der har hidtil været to mulige forklaringer på den skingre fuglekvidder i byer. Vi har undersøgt en tredje mulighed, hvor vi har fundet ud af, at højfrekvent fuglekvidder er mere forståelig, når lyden bevæger sig rundt mellem byens huse, mure, veje og lignende. Jeg mener, at alle tre årsager spiller ind,« fortæller professor mso Torben Dabelsteen fra Københavns Universitets Biologisk Institut, Sektion for Økologi og Evolution.

Torben Dabelsteen har udført den nye undersøgelse sammen med E.J. Mockford og R.C. Marshall fra University of Aberystwyth, Wales.

Også højfrekvent fuglekvidder om natten

Det er et kendt fænomen, at fugle omkring trafikstøj enten synger i højere frekvens eller synger kraftigere. Højfrekvent fuglekvidder er nemlig nemmere for andre fugle at høre gennem den lavfrekvente trafikstøj.

Men forskerne har været uenige om, hvorvidt frekvensen blot hæves, fordi fuglene synger kraftigere.

»Vi kender det fra os selv. Hvis man snakker meget højt, kan stemmen godt blive skinger. Det samme ser man hos ophidsede solsorte. Jeg er ikke bleg for at tro, at de løfter frekvensen for at undgå trafikstøjen, men det forklarer ikke, hvorfor fugle også bruger højfrekvente sang om natten, når trafikstøjen ikke er der,« siger Torben Dabelsteen.

Arkitekturen spiller ind

Torben Dabelsteens undersøgelser viser, at højfrekvent fuglekvidder trænger bedre igennem overfladelandskabet i en by med alle dens mure og veje, der kaster lyden tilbage.

I byer er det tit nemt for fuglene at se deres artsfæller, så de behøver ikke at lokalisere hinanden gennem sangen. Her satser de tilsyneladende på, at sangen skal kunne høres klart og tydeligt, og derfor giver det god mening at bruge højfrekvent kvidder, da de høje toner ikke kaster så mange ekkoer af sig på sin vej gennem byens mange overflader. Derved er lyden også mere klar, når den kommer frem.

I skovområder er det til gengæld svært for fugle at se deres artsfæller for træer og buske. Her bruger fuglene de kraftige ændringer af den mere lavfrekvente kvidder til at lokalisere hinanden og dermed finde ud af, om syngende rivaler er trængt ind på deres territorier.

I skoven er ekkoerne desuden gavnlige for at kunne afstandsbedømme, og der er heller ingen trafikstøj, der skal overdøves.

»Vi har selv lavet forsøg, der viser, at fugle generelt bruger styrken på ekkoer og forvrængning i sangen til at afstandsbedømme hinanden,« fortæller Torben Dabelsteen.

Fuglekvidder sammenlignet i skov og by

Ved at optage fuglekvidder fra by-musvitter og skov-musvitter og afspille begge typer i både byen og i skoven, kunne forskerne afgøre, om den skingre sang så også gik klarere igennem i byen end skovsangen.

Forskerne placerede højtalere og mikrofoner på steder, hvorfra musvithanner havde siddet og sunget inden for den forgange uge. Stederne var blandt andet i bymidten i Sheffield omgivet af høje huse og trafikkerede gader og i et område, der grænsede op til en park. Desuden benyttede forskerne sig af et skovområde seks kilometer fra Sheffield. Efterfølgende blev de forskellige sange afspillet og optaget efter deres færd gennem byen eller skoven.

Et computerprogram kaldet SIGPRO blev brugt til at analysere antal og vedvarenhed af ekkoer, hvor meget sangen svækkes og hvor meget den forvrænges.

Bysang er mere tydelig

Det viste sig, at by-musvittens sang var markant bedre til at trænge igennem i byen - og også i nogle tilfælde i skoven.

»Det har noget at gøre med de reflekterende overflader. Når vi kikkede på, hvor hurtigt ekkoerne klingede af, så gik det hurtigere for den højfrekvente bysang end for skovsangen. Det betyder, at der ikke er så meget ekko til at forstyrre budskabet i sangen, som derfor ikke bliver lige så utydeligt som skovsangen,« forklarer Torben Dabelsteen.

Torben Dabelsteen forklarer desuden, at andre undersøgelser viser, at fugle kan være fleksible og indrette deres sang i forhold til omgivelserne, således at sangen ikke bliver for skinger, når de er på besøg i skoven, eller når støjen har lagt sig.

Selvom den menneskeskabte støj får fuglene til at blive mere skingre, så er det ifølge Torben Dabelsteen ikke noget, vi normalt kan høre.

Det sker