Annonceinfo

Den store guide til monstre

Koldblodig dræber eller flæbende glitterprins. Monstre fortæller meget om den tid, de er opfundet i. I anledning af Halloween bringer vi en guide til monstre.

Emner: , , ,
Vampyrer er gået fra at være noget natligt, vi frygtede og beundrede, til at glitre og kunne tåle dagslys. (Foto: Dux Cavajal)

Jason hakkede liderlige teenagere i småstykker, Frankensteins monster ender med at blive videnskabsmandens død, fordi han legede Gud, ligesom robotterne slog os ihjel i Terminatorserien for at være dovne.

Alt fra muterede dyr, hjernegnaskende zombier og blodsugende vampyrer er kropsliggørelse af problemstillinger i samfundet. Studiet og klassificeringen af monstre kaldes monstrologi.

Det er et kombineret forsknings- og undervisningsprojekt på Aalborg Universitet, som ledes af lektor Jørgen Riber Christensen, som har specialiseret sig i kunsthistorie, film- og medievidenskab.

»Monstret er et udslag af angst, som gøres konkret, så vi kan tale om det og tænke over det. Det fortrængte vender altid tilbage, og hvis vi så kan få det til at vende tilbage som fiktion, der oftest er i en fast genreskabelon, er det til at bære. Når angsten bliver omformet til et væsen, er det mere håndgribeligt og dermed nemmere at forholde sig til,« forklarer han.

»Monstrologi er et spændende område at arbejde i. Måske især fordi monstre ikke findes og alligevel har en kulturel betydning.«

Frygt bliver til monstre

Monstrets forhistorie finder man i mytologi, religion og folkeeventyr.

Der er de ikke monstre, men reelle aktører. Hvor de indgår på samme niveau som de menneskelige hovedpersoner.

Heksen i Hans og Grete er for eksempel ikke et monster i den moderne forstand.

Efter oplysningstiden opstår der monstre, som netop defineres ved, at de overnaturlige og uden for det menneskelige område.

Deres rolle er at repræsentere dét, der bliver fortrængt i det ordnede samfund.

Zombie-horder er ikke alene enormt farlige på film, de er også udtryk for det moderne menneskes frygt for at blive identitetsløs. I de tidlige film mindede deres gang om en sløv kø til kasseapperatet, og det var faktisk også meningen. (Foto: Universal Pictures)

»Historien om Frankensteins Monster fra det tidlige 1800-tal markerede overgangen, hvor monstrene trådte ud af folkeeventyret og ind i fiktionen. Men monstre udvikler sig løbende. Derfor er de også et godt værktøj til at se, hvad der har optaget samfundet gennem tiderne,« fortæller monstrologen Jørgen Riber Christensen.

Monstre udvikler sig over tid

Vampyrer er gået fra at være overmenneskelige erotiske frigørere af kvindens seksualitet til glitrende flæbeprinser - monstre udvikler sig over tid, og det gælder ikke kun de elskede vampyrer.

Zombierne, som er et meget fremtrædende monster i disse år, har også fået en opgradering.

Hvor de før slæbte sig af sted, har vi nu fået såkaldte 'runners' - altså zombier med bentøj som en sprinter og en frådende appetit for menneskekød. »Zombiebølgen er en diskussion af massesamfundet, hvor vores identitet er i fare.

Det er en subtil ironi, at zombierne tit søger mod indkøbscentre. Vampyrbølgen med Twilight-serien kan ses som en reaktion på, hvordan aldersgrupperne smelter sammen, og serien vil vende tilbage til noget puritansk. Men det skifter hele tiden. I 80'erne var hovedmonstret den psykopatiske seriemorder, der slog lystne teenagere ihjel og straffede deres løssluppenhed,« forklarer Jørgen Riber Christensen.

Monstre udtrykker bekymringer
Boris Karloff sminket som Frankensteins Monster. Det er en almen misforståelse, at monstret hedder Frankenstein - monstret er navnløst, hvilket bare er med til at gøre det endnu mere monstrøst. Frankenstein er navnet på den videnskabsmand, der skaber monstret. (Foto: Universal Pictures)

Monstre kan, som tidligere nævnt, bruges som et værktøj til at forstå, hvilke problemstillinger, der har optaget os gennem tiderne.

Monstrene falder i en række kategorier - menneske/dyr, menneske/maskine, død/levende. Dét, der er en fællesnævner for det monstrøse, er, at monstre angriber vores fatteevne.

Frankensteins monster (menneske/videnskab/død)

Frankenstein er faktisk navnet på monstrets skaber, og altså ikke monstrets eget navn. Gennem kemi og moderne elektricitet skaber Frankenstein sit monster. Senere er der blevet lagt tolkninger ned over romanen, som antyder moralen, at vi ikke bør lege Gud, fordi det, vi skaber, kan vender sig mod os. Videnskabsmanden Victor Frankenstein kan også opfattes som en dårlig far, der vender sin skabning ryggen, og Frankenstein-fortællingen kan opfattes som et tidligt opgør med den borgerlige familie.

Robotter og Cyborgs (menneske/maskine)

Dræberrobotter er igen et udtryk for frygt for, at moderne teknologi vender sig mod dens skaber. Moderniteten har næsten altid virket skræmmende, uanset i hvilken historisk periode, den optræder i. Maskiner opfattes i den forbindelse som monstre, især når de får kunstig intelligens og udkonkurrerer os som terminatorer.

Varulve (menneske/dyr)

Varulvene repræsenterer det dyriske i mennesket. Klassiske varulve kan ikke huske noget fra deres perioder i varulveform. Monstret er en måde at tale om menneskets voldelige og mørkere sider, der traditionelt optræder ved fuldmåne. Det dyriske i mennesket viser sig ved forvandlingen, hvor der gror hår og pels ud på det ellers civiliserede menneske. Der er teorier om, at varulve kan have været tidligere tiders psykopatiske mordere eller seriemordere. Varulven blev så opfundet som forklaring, fordi man ikke var klar til at acceptere, at mennesker var i stand til at begå så voldsomme mord.

Seriemorderen (det umenneskelige menneske):
Danmark har før kastet sig ud i monsterfilm. Her er det monstret Reptilicus, der senere slås med Dirch Passer. (Foto: Sagafilm)

Lægger sig i forlængelse af varulven, men hvor varulven var dyrisk og ikke klar over sine egne handlinger, er seriemorderen meget klog og i stand til at narre almindelige mennesker og efterforskere. Hannibal Lector virker overmenneskeligt klog og ser andre mennesker som kedelige, uinteressante. TV-serien Dexter har udviklet på genren ved at gøre seriemorderen sympatisk, men han deler stadig det træk, at ingen kan finde ud af, at der gemmer sig en seriemorder iblandt dem. Andre seriemordere som Jason fra Fredag den 13. serien bruges til at "opdrage" og moralisere. Jomfruen overlever, mens de der horer, drikker og ellers opfører sig løssluppent bliver massakreret.

Vampyrer (menneske/død)

Et af de monstre, der har været gennem flest udviklinger. Bram Stokers Dracula er et komplet andet væsen, end den nuværende glitterprins fra Twilight-serien. Vampyren er gået fra at være den, der frigjorde den kvindelige seksualitet, til at være hyperintelligente overmenneskelige dødsmaskiner, til sofistikerede i 'En vampyrs bekendelser', til ligegyldige statister i Buffy-serien, og nu er de i 'Twilight' blevet over-følsomme, puritanske beskyttere, der tilmed glitrer smukt, og ikke opløses ulækkert i solskin.

Muterede dyr (invasion af dyr i samfundet):

Radioaktivitet, giftudslip, genmanipulation. Der findes et utal af film, hvor et dyr får superkræfter og bliver morderisk som et resultat af en eller anden indirekte menneskelig påvirkning. Godzilla, eller Gojira på japansk, er for eksempel resultatet af en øgle, som bliver udsat for kraftig radioaktiv stråling under en prøvesprængning af en atombombe i Stillehavet. 1950'ernes dårlige, men egentlig charmerende drive-in B-film excellerer i denne monstertype, der kan aflæses som en refleksion af den kolde krig, atomtruslen. Men også af et samfund, der griber mere og mere ind i det enkelte menneskes liv, som det ses i filmen 'Invasion of the Body Snatchers', hvor invasionen endog er botanisk.

Det hjemsøgte hus (bygning/menneske)

En noget usædvanlig monstertype er det hjemsøgte eller dæmoniserede hus, som sjældent lader sine ofre komme levende ud. Igen ser vi en overskridelse af vores dagligdags fattevne. Huse er ikke besjælede, og alligevel opfører de sig, som om de er onde

Zombie liv

Ja for pokker Anne - jeg havde helt glemt zombier i mine indlæg - jeg havde ellers lovet mig selv at jeg ville klage over denne alvorlige mangel.
Godt set - så nu må vi håbe at verdens førende monstre forskere husker at oprette de ekstra kategorier og så ellers klø på med både forskning og artikler.
 

tyndt, men godt begyndt

Liiiidt tyndt at kalde artiklen for "den store guide til monstre", den generelle introduktion i starten er virkelig interessant, men resten er maaske mere en begyndelse paa en evt artikelserie, der behandler hver enkel monsterkategori? Der skal dog, som ogsaa paapeget af Kim Kaos, helt klar bedre research til, isaer inden for Artificial Intelligence-forskraekkelses-genren, hvad med matrix eller i, robot, eller de par afsnit af X-files, der beskaeftiger sig med denne forskraekkelse?
Jeg savnede ogsaa zombie-kategorien. Zombier maa siges at vaere det hippeste af det smarteste af det mest moderne lige nu... hvorfor mon?
 
Mvh.

Plante monster

Vi mangler en kategori: Muterede planter etc. – De kæmpe frø fra rummet I Body Snatchers er vel ikke rigtige dyr ej heller er The Blob – Trifitterne og planten fra Død i blomsterbutikken.
Ja listen er faktisk meget lang:
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_fictional_plants
Ikke alle på listen er monster – men en del er
I Ruinen optræder der også en plante med eget liv samt i Lost in Space – så måske skulle vi have en kategori for planter:
http://io9.com/377859/how-to-destroy-an-evil-plant-monster
 

Blodtørst

Mytologien og folketroen i alverdens lande har altid haft forskellige væsener, af en type vi i dag ville genkende som vampyrer – bloddrikkende dæmoner eller ånder, der lever af det varme blod fra mennesker. Der er dog en klar forskel mellem vampyren fra den moderne litteratur og de antikke vampyragtige væsener, navnlig at folketroens vampyrvæsen sjældent var menneskeligt – hvorimod den moderne vampyr netop udmærker sig ved sin menneskelighed.
Den vampyr vi kender fra bøger, blade og film, har sit udspring i folketro fra Østeuropa og Balkan, hvorfra folkemindesamlere i starten af 1700tallet hjemhentede uhyggelige historier om afdøde der hjemsøgte de levende. Denne type af historier kendes fra alverdens kulturer, hvor begravelsesriter nøje skulle overholdes, hvis den afdøde ikke skulle vende tilbage og hævne sig. I vores (moderne) kultur opfattes en afdød bedstemor grundlæggende som velgørende: en ånd der passer på de overlevende, eller i hvert tilfælde er hjælpsom på en eller anden vis. Tidligere var tingene dog anderledes og de afdøde var ånder man skulle vare sig for, da de ligesom levende mennesker kunne blive både fornærmede og vrede – denne opfattelse af afdøde er stadig udbredt udenfor den vestlige verden.
Præcis hvornår den egentlige vampyrlegende opstod, er nok ikke lige til at sætte årstal på, men først i 1700tallet opstod der en udbredt vampyr-panik i Østeuropa. Mysteriet spredte sig helt op på regeringsniveau og man afholdt officielle undersøgelser af begivenheder, ligesom man åbnede grave og gennemborede ligene med pæle. At disse legender fik en opblomstring netop i 1700tallet, er måske ikke helt så uforklarligt. Den periode kendes i dag som oplysningstiden, hvor nye ideer om verdens sammenhæng afløste middelalderens overtro – man fornemmer næsten folketroens sidste krampetrækninger i denne bølge af vampyrhistorier.
Hysteriet stoppede ikke før kejserinde Maria Theresa af Østrig afsendte sin personlige læge for at undersøge sagen. Gerard van Swieten kunne hurtigt erklære, at vampyrer ikke eksisterede og kejserinden udskrev en lov, der forbød åbning af grave og vanhelligelse af lig – en tilgang til problemet, der passer nøjagtigt i oplysningstidens ånd. Panikken døde ud, men ude på landet slap folk nu ikke deres overtro så let og historierne blev ved med at cirkulerer – hvilket de faktisk stadig gør.
Historierne spredte sig, om end på et mere akademisk niveau, op gennem Europa, hvor de pirrede læsere af den nye litterære genre: den gotiske novelle. I 1819 udkom John Polidori’s roman The Vampire og satte med et den moderne vampyr på landkortet. Nu var vampyren ikke længere en forhutlet zombieagtig stakkel, der måtte traske hvileløst rundt, men en sofistikeret og karismatisk verdensmand, der ikke ville vække opsigt i de gregorianske saloner. Bogen udløste en bølge af europæisk vampyr-litteratur og har sat sig spor i samtlige efterfølgende udgaver af vampyrhistorier.
Det var dog først med Bram Stokers victorianske mesterværk Dracula fra 1897, at den moderne vampyrhistorie virkelig fik fat i læserne og hvor The Vampire udløste en bølge, udløste Dracula en sand lavine. I fortællingen falder de sidste af vampyrens kendetegn på plads. Dracula myrder ikke bare folk, han drikker deres blod og ”smitter” dem dermed vampyrisme. Grev Dracula forbinder også vampyrhistorierne med deres mystiske østeuropæiske hjemland og bygger sin vampyr på den historiske hersker af Transsylvanien: Vlad ?epe? (der kaldes Dracula, men også havde det yndige tilnavn: Spideren).
 
Efter Dracula var vampyr-fiktion en komplet og selvstændig genre af gyser-litteraturen og med biograffilmens udbredelse flytter både gysergenren og vampyrgenren over på det store lærred.
Den første filmatisering af Dracula var den tyske ekspressionistiske film: Nosferatu: eine Symphonie des Grauens. Instruktøren Friedrich Wilhelm “F. W.” Murnau omgik dog forskellige copyright-problemer, ved at ændre navnet Count Dracula til Count Orlok og betegnelsen Vampire til Nosferatu. Herudover var historien stort set identisk, om end den foregik i Tyskland i stedet for England. Prana Film gik senere konkurs, da Stokers enke vandt en retssag om copyright. Filmen skulle have været destrueret, men heldigvis var adskillige kopier allerede i distribueret og Nosferatu overlevede. I dag anses den for den ultimative fortolkning af Dracula og har et stort kultfølge.
I 1930erne udkom flere film baseret på Stokers vampyr. Den klassiske Dracula fra Universal Pictures, med Bela Lugosi i hovedrollen, præmierede i 1931 og satte en ny standard for genren. Med hele 75 minutter, var Dracula den første reelle gyserfilm og modsat tidligere forsøg indenfor genren, så var Dracula tro mod historiens overnaturlige grundlag og benyttede sig ikke af komiske indslag, eller en heltemodig afslutning. Pengemændene bag filmen så frem til premieren med fugtige hænder og sommerfugle i maven, men i løbet af 48 timer havde Dracula solgt 50.000 billetter og i tillæg affødt den sande gyserfilm som selvstændig genre.
Herefter forsøgte hele filmbranchen af score penge på både vampyr-film og gyserfilm generelt. I hurtig rækkefølge udgav Universal Pictures: Dracula’s Daughter (1936), Son of Dracula (1943) og House of Dracula (1945). I 1950erne overtog Hammer Films Dracula med en ny udgave af historien, der havde Christopher Lee I hovedrollen. Også denne film blev fulgt op af en række Dracula-inspirerede film: The Brides of Dracula (1960), Dracula: Prince of Darkness (1966), Dracula Has Risen from the Grave (1968), Taste the Blood of Dracula (1969), Scars of Dracula (1970), Dracula AD 1972 (1972), The Satanic Rites of Dracula (1973) og Dracula and the Seven Golden Vampires (1974). Alle på nær Brides of Dracula og Seven Golden Vampires havde Christopher Lee i hovedrollen – talk about type cast.
Samtidig udkom en lang række Dracula-film fra mindre selskaber (mange med Lee i hovedrollen), der på forskellig måde forsøgte at profiterer på den verdenskendte vampyr – nævneværdig er Billy the Kid vs. Dracula (1966) og Scream Blacula Scream (1973). Verden var dog langt fra træt af den blodsugende greve. Selv herhjemme skabte DR i 1978 miniserien Draculas Ring (Bent Børgesen som Dracula), hvori den gode Greve rejser til Danmark og spreder uhygge. Oprindeligt skulle serien have været en ægte gyser, men manglende greb om genren afstedkom noget der mere mindede om en gyserkomedie. Serien løb over syv afsnit, hvor Dracula nåede at tage livet af en række kendte personer, blandt andet Anniqa, Rolv Wesenlund (Fleksnes) og Jørgen de Mylius. DR var ikke helt stolte af resultatet og Draculas Ring har aldrig været genudsendt.
Udover de godt 200 rene Dracula-film, så dukkede greven også op i utallige andre gyserfilm. Det anslås at omkring 650 film har en eller anden forbindelse til Stokers hovedperson og han er faktisk blevet synonym med begrebet vampyr, selvom en afskyelig moderne undergenre af vampyrhistorier forsøger at vriste ham af førstepladsen. Disse nye bøger og film har dog uendeligt lidt til fælles med den ægte vampyrhistorie og bør rettelig klassificeres under Paranormal Teen Romance – må det snart ende!
En anden af de skelsættende Dracula-filmatiseringer kom med Francis Ford CoppolasBram Stoker’s Dracula” fra 1992, med Gary Oldman i hovedrollen. Med et enkelt mesterværk lykkedes det Coppola at genfinde Dracula-historiens sande natur og selvom den faktisk adskiller sig fra den oprindelige roman, så forekommer den næsten mere ægte end Stokers udgave. Blandt andet fordi Coppola reelt gør Dracula til Vlad ?epe?, hvor Stoker kun byggede sin karakter på den historiske fyrste. Dette viser at Dracula har indtaget en særlig plads i vestlig kultur, hvor vi i fællesskab har digtet videre på hovedpersonens historie og derfor umiddelbart accepterer Dracula nu er identisk med Vlad ?epe?.
Efter Coppolas Dracula-film kom endnu en bølge af vampyrfilm, heriblandt Mel Brooks gyserkomedie ”Dracula: Dead and Loving It” fra 1995 og Van Helsing fra 2004, der dog fortæller historien fra en vampyrjægers vinkel. Den italienske instruktør Dario Argento arbejder for tiden på en 3D udgave af Dracula, der efter planen skal starte indspilning i starten af 2011. Mere end 110 år efter Stokers bog udkom, kan Count Dracula altså stadig fange publikum – men ok, han er jo også udødelig.
Til gengæld er en gru at se hvad Hollywood har forvandlet dagens vampyr til en blegnæbbet ungersvend der udelukkende spiser blodappelsiner – og går rundt i dagslys – Det er ellers kun Blade der kan det trick – men er det åbenbart et flertal af alle vampyrer der også kan – hmm – tal lige om en udvanding af produktet.
Heldigvis er det ikke alle vampyrer der er flyttet ind i et storcenter – Blade er stadigvæk lidt Old school på mange punkter (selvom han var en fornyer da han dukkede op) – hvilket nok skyldes at han har sin fortid i de tegneserier der udkom i 60´erne og 70´erne – hvilket man ikke kan sige om de blodfattige vampyr serier La-la land spytter ud i disse år.
Et enkelt lyspunkt dukker der op fra vampyr-mørket da David Slade smed en filmudgave af 30 Days of Night (oprindeligt en 3-binds tegneserie af Steve Niels og Ben Templesmith) på gaden – for en stud var vi alle igen bange for mørket – desværre fik La knækket David Slade og overtalte ham til at lave Eclipse den 3. film i Twilight serien og så var den fest jo omme.
De sidste år har været blodfattige enkelt lyspunkter som Dusk till Dawn – lidt blandet Blade naturligvis Shadow of the Vampire med både Jonh Malkovich og Willem Dafoe og til dels Underworld har kunnet holde tørsten fra døren – så med mindre Hollywood skifter spor må vi se det i øjnene at vampyrerne er blevet teenager og gå på High-school og at Dracula måske ikke genopstår lige med det samme
 
Læs mere her:
http://www.steampunk.dk/
 
 

Ikke dovenskab

"..ligesom robotterne slog os ihjel i Terminatorserien for at være dovne."
Nej det var ikke helt årsagen og robotterne er blot en del af Skynet´s våbenarsenal. Det er Skynet der vil udrydde menneskeheden eftersom vi er en trussel mod Skynet.
Da Skynet blev bygget fik den en form for AI – Den kunstige intelligens udviklede sig i takt med Skynet voksede og en dag blev den bevist – Plottet er nuppet direkte fra Colossus – Ud fra de præmisser Skynet var bygget; nemlig et automatisk forsvarssystem der skulle beskytte menneskeheden - læs USA og sig selv mod angreb. Skynet skulle altså analysere alle tænkelige trusler og så handle der efter – hurtigt efter den var blevet bevist konkludere den at vi mennesker var den største trussel og via et virusprogram Skynet havde skabt inficere den en masse computere verden over og da man så brugte Skynet til at fjerne den trussel som Skynet selv havde skabt – fik den kontrol med atommissilerne etc. og begyndte at udrydde truslen nemlig os – rent logisk set fra Skynets side.
Så det var ikke fordi vi dovne vi skulle dø – men fordi vi var en trussel mod Skynet.
En ellers et spændende emne og nu hvor du har åbnet for godteposen og introduceret os for forskningen så ville det være rart om der kommer flere artikler med mere kød på så vi kan få indblik i hvad der foregå blandt de førende monsterforskere ;)

Seneste fra Kultur & Samfund

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer