Verdens ældste dyr fortæller om klimaforandringer
Jordens ældste dyr har hjulpet forskere til at finde ud af, hvordan havstrømme ændrede sig og var med til at skabe varmt vejr i middelalderen og bidrog til ’den lille istid’ fra det 16. til det 19. århundrede.

Muslinger fra Island er til alle tider påvirket af temperaturen i det omkringliggende hav. Forskere har brugt årringene i muslingerne til at lave en kalender, der fortæller om klimaet 1.300 år tilbage i tiden. (Foto: James Scourse, Bangor)

Muslinger fra Island er til alle tider påvirket af temperaturen i det omkringliggende hav. Forskere har brugt årringene i muslingerne til at lave en kalender, der fortæller om klimaet 1.300 år tilbage i tiden. (Foto: James Scourse, Bangor)

Jordens klima er under konstant påvirkning af mange faktorer, blandt andet solstråling, drivhusgasser og vulkanudbrud. Ydermere er klimaet påvirket af havstrømninger i verdens oceaner.

Ændringer i havstrømningerne de sidste 1.200 år ledte til forhøjet temperatur i begyndelsen af middelalderen og en "lille istid” fra 16. århundrede til 19. århundrede. Det viser ny international forskning med dansk deltagelse.

Forskerne har fundet frem til deres resultat ved blandt andet at studere en 507 år gammel levende musling, der foruden at være Jordens ældste dyr nu også har ageret historisk metrolog.

Resultatet er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

»Vi har brugt vækstlagene i muslinger som et arkiv over de klimatiske og næringsmæssige vilkår for muslinger omkring Island 1300 år tilbage i tiden. Ved hjælp af dem kan vi se, at havstrømmene har varieret og på den måde haft indflydelse på de klimatiske forhold på Jorden. Det skabte en temperaturstigning i middelalderen og et temperaturfald i perioden efter middelalderen,« fortæller lektor fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet Karen Luise Knudsen, der er del af det internationale forskerhold, som er kommet frem med de nye resultater.

Klimaet har varieret gennem historien

Klimaet fra år 950 til år 1250 er det varmeste, der har været på Jorden de sidste 2.000 år - bortset fra det tyvende århundrede. I løbet af de tre århundreder var temperaturen omkring én grad højere end perioden før og efter.

Senere faldt temperaturen dog igen og blev afløst af perioden, der er kendt som "den lille istid", fra år 1550 til år 1850. Her var temperaturerne markant lavere end i de omkringliggende perioder.

Forskere har i mange år haft en teori om, at havstrømmene har været medvirkende til, at temperaturerne skiftede. Det understøtter den nye forskning.

»Der findes naturligvis ingen målinger af strømmene tilbage i tiden, så vi måtte kigge efter i naturens eget arkiv,« siger Karen Luise Knudsen.

Forskere lavede kalender af ældgamle muslinger

Tykkelsen på muslingernes årringe er et direkte resultat af temperaturen og næringsvilkårene i de forgange år. Ved at overlappe årringe fra forskellige muslinger kunne forskerne lave en komplet kalender tilbage til før middelalderen. (Foto: James Scourse, Bangor)

Til at undersøge hvordan havstrømningerne havde ændret sig historisk, lavede forskerne en kalender af levende muslinger og muslingeskaller fra døde muslinger, der går 1.300 år tilbage i tiden.

Det gjorde forskerne ved at måle tykkelsen af årringe i muslingerne og lade dem overlappe hinanden fra musling til musling, så de til sidst formede én lang sammenhængende kalender.

Ved at lave kulstof-14-dateringer af de individuelle årringe kunne forskerne afsløre, hvordan temperaturen har været i havet omkring øriget fra år til år.

Beviser for, at havstrømme ændrer klimaet

Centerleder ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet Jan Heinemeier, der ligeledes er en del af forskerholdet bag resultaterne, forklarer:

»I varme perioder kom der relativt mere varmt og ungt vand (400 år gammelt) fra Caribien til Island med Golfstrømmen, mens der i koldere perioder kom ældre og koldere vand til Island fra det arktiske område. Kulstof-14-analyser af årringene afslører, hvor gammelt vand muslingerne havde levet i og derfor også, hvor meget vandet har været påvirket af den varme golfstrøm fra Caribien,« siger han.

Karen Luise Knudsen følger op: 

»Vi kan se, at der skete et skifte i havstrømmene i middelalderen, hvor havet omkring Island blev varmet op, mens havet under den lille istid var koldere på grund af større vandtilstrømninger fra det arktiske område. Den 1.300 år lange kalender, vi har lavet af muslingerne, underbygger tidligere teorier om, at havstrømningerne har medvirket til at skabe de klimatiske forhold. Vi manglede bare de direkte beviser, som vi altså har fundet nu,« siger hun.

Fortæller også noget om klimaet i dag

Foruden middelalderens varmeperiode og den lille istid kan forskerne også se i deres ’muslingkalender’, at fra år 1870 går systemet tilbage til noget, der ligner middelalderens varmetid.

»Vi kan se, at vi lige nu lever i en periode, hvor store mængder varmt vand igen kommer op fra Caribien. Vi kan dog ikke sige noget om, hvorfor det sker. Det kan være solstråling, det kan være vulkaner. Før vi kan sige noget om årsagen, skal der flere undersøgelser til. Vi kan bare se, at det sker,« siger Karen Luise Knudsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk