Savanner har forbavsende stor klimaindflydelse
Udsving i den årlige stigning i atmosfærens CO2-indhold skyldes i høj grad savanner og andre halvtørre områder rundt om på kloden. Super interessant, siger forsker.

Forskere har fundet ud af, at savanner spiller en hidtil ukendt rolle i verdens CO2-balance. (Foto: Shutterstock)

Forskere har fundet ud af, at savanner spiller en hidtil ukendt rolle i verdens CO2-balance. (Foto: Shutterstock)

Savanner spiller en hidtil ukendt stor rolle i de globale klimaforandringer.

Dette skyldes, at savannernes optag af atmosfærisk CO2 er dybt afhængigt af vejret fra år til år. Derfor optager savannerne nogle år meget CO2 fra atmosfæren og nogle år kun en lille smule.

Effekten er så stor, at savannerne samlet set er skyld i en stor del af udsvingene i menneskers nettobidrag til øget CO2-indhold i atmosfæren.

Desuden vil savannernes bidrag til optag af CO2 i atmosfæren også ændre sig, i takt med at klimaet ændrer sig.  Særligt vejrfænomenet El Niño kan lave rav i den i fremtiden.

Sådan lyder konklusionen i et nyt internationalt studie med dansk deltagelse.

»Når det gælder den globale kulstofbalance, er økosystemerne på land den ukendte faktor. Det er interessant, at vi nu har fået blotlagt, hvorfor vi finder denne store variation i optaget af kulstof fra disse økosystemer fra år til år. Det giver os en bedre forståelse af, hvordan klimaet kommer til at udvikle sig i fremtiden,« fortæller lektor Guy Schurgers fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Kollega: Super interessant

Professor og klimaforsker ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, der tidligere har siddet i FN’s klimapanel, har læst det nye forskningsresultat, og han er begejstret for resultatet.

Ifølge ham er det første gang, at forskere får delt landjordens optag af CO2 op de forskellige økosystemer. Det åbner op for nogle nye muligheder for at forstå, hvordan CO2-regnskabet kommer til at se ud i fremtiden.

»Det er super interessant. Ret beset handler klodens CO2-regnskab ikke så meget om, hvor meget CO2 der bliver udledt, men mere om hvor meget der bliver optaget af blandt andet økosystemerne på land. Derfor er vi nødt til at forstå, hvordan CO2 bliver optaget i de forskellige økosystemer, og om vi kan forvente, at økosystemerne kan blive ved med at optage de mængder CO2, de gør i dag. Det kan sagtens ændre sig henover de næste 30-40 år, og her hjælper studiet os med at give os en ramme omkring, hvad vi har brug for at forstå noget mere af, og hvor vi skal lede efter det,« lyder det fra Jørgen E. Olesen.

Planter tager sig af en fjerdedel af menneskets CO2

Mennesker udleder 10 gigaton CO2 om året.

Halvdelen af det bidrager til den globale opvarmning, mens en fjerdel bliver optaget i havet.

Den sidste fjerdedel bliver optaget i økosystemerne på land, hvor specielt skovene står for en stor del af optaget.

Selvom menneskers udledning af CO2 er rimelig stabil gennem årene, og oceanernes optag af CO2 er det samme, har forskerne kunnet se store udsving i nettostigningen i CO2 i atmosfæren.

Disse udsving måtte altså komme fra en variation i det optag, som økosystemerne på land står for.

Regn får savanner til at optage CO2

I det nye studie har forskerne identificeret de individuelle landøkosystemers bidrag til det samlede CO2-optag og altså savanner som årsagen til de store udsving i den globale CO2-stigning.

Savanner er halvtørre områder med mange græsser og kun få træer. Områderne dækker de semitørre egne mellem tropisk skov og ørken, eksempelvis Mexico, og står for omkring 20 procent af det optag af CO2, som økosystemerne bidrager med.

Områderne er også karakteriseret ved, at der er en næsten konstant mangel på vand.

Når det regner, er der til gengæld et stort potentiale for vækst i de tørre landskaber.

Det vil sige, at våde år skaber stor vækst blandt planter, træer og græsser og et tilsvarende stort optag af CO2 fra atmosfæren for at underholde væksten.

Modsat giver tørre år en lav vækst, og optaget af CO2 fra atmosfæren halter efter.

»Vi ved, at skovenes optag af CO2 er størst, når det kommer til økosystemerne på land. Men det er helt ny viden, at savannerne står for størstedelen af variation af CO2-optag,« siger Guy Schurgers.

Ifølge Jørgen E. Olesen er det et yderst interessant perspektiv, der skal undersøges nærmere.

»Det er meget væsentlig at vide, hvad der sker i disse semitørre områder. Studiet peger på, at de spiller en væsentlig rolle, og det kommer til at anspore flere studier til at kigge nærmere det,« siger professoren

El Niño kan reducere savanners CO2-optag

Selvom savanners variation ikke skubber til den generelle trend i den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren, kan savannerne alligevel komme til at spille en meget større klimarolle i fremtiden.

I deres undersøgelser har forskerne bag det nye studie nemlig undersøgt, om forskellige klimabegivenheder kunne kobles med enten en stigning eller en nedgang i savannernes optag af CO2.

Her så de, at vejrfænomenet El Niño, der giver tørke og kraftig regn forskellige steder i verden, var koblet til et markant lavere optag af CO2 fra savannerne end ellers.

Det vil sige, at år med El Niño også så et generelt lavere CO2-optag fra atmosfæren på globalt plan.

»El Niño er generelt dårligt for savanner. Det er ret interessant, da forskellige klimamodeller forudsiger, at vi i fremtiden kommer til at opleve år med El Niño oftere, end vi gør i dag. Det kan måske have en samlet set negativ effekt på stigningen i CO2-indholdet i atmosfæren,« forklarer Guy Schurgers.

I det nye studie har forskeren brugt både modeller for planters vækst under forskellige klimascenarier og observationer af forskellige økosystemers optag af CO2 for de seneste 30 år.

Data har de sammenlignet med data for globale og regionale vejrforhold i givne år, herunder temperaturer og nedbør, samt data for den samlede stigning i atmosfærens CO2-indhold.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk