Evolution sker i pludselige spring
Evolution sker i pludselige spring i stedet for gradvise overgange mellem generationer, ifølge nye analyser.

Den nye art Phylloscopus calciatilis er nært beslægtet med den svenske løvsanger. (Foto: Ulf Johansson/Museum of Natural History/cc)

Den nye art Phylloscopus calciatilis er nært beslægtet med den svenske løvsanger. (Foto: Ulf Johansson/Museum of Natural History/cc)

En undersøgelse af slægtsforholdet og evolutionen mellem arter, udført af Folmer Bokma ved Umeå universitet, støtter teorien om evolutionsspring.

I modsætning til den rådende neo-darwinistiske teori, hvor arter gradvist tilpasser sig et skiftende habitat ved hjælp af mutationer over en række generationer, mener tilhængere af såkaldt ’afbrudt ligevægt’, at evolution sker gennem lange perioder af stilstand (ligevægt), afbrudt af pludselig og drastisk ændring – som kan ske fra en generation til den næste.

Denne teori blev fremsat af palæontologer, der undrede sig over manglen på mellemgenerationer mellem arter i fossilmaterialet. Skeptikere påpeger til gengæld, at det er meget svært at artsidentificere fossiler med en høj grad af sikkerhed.

Algoritmer afdækker evolutionsspring

»Jeg har udviklet algoritmer for at kunne opdage springvis evolution blandt nutidige eksisterende arters egenskaber, i artsgrupper som ikke efterlader fossiler,« forklarer Folmer Bokma, tilknyttet Umeå universitets institut for økologi, miljø og geovidenskab.

I undersøgelsen blev DNA brugt til at klarlægge slægtsforhold mellem arter i et slægtstræ. Derefter benyttede Folmer Bokma statistiske teknikker til at rekonstruere, hvordan udviklingen af egenskaber – som for eksempel kropsstørrelse – er sket.

Komplekse organismer har svært ved at omstille sig

Folmer Bokma analyserede forskellige dyregrupper og egenskaber, inklusiv kropsstørrelse hos fugle og pattedyr.

Fundene tyder på, at ændringer i miljøet kan føre til, at en art dør ud, selv når der er tilstrækkeligt genetisk variation i populationen til, at tilpasning skulle være mulig.

Der pågår til stadighed en videnskabelig diskussion om evolutionsteorien – sker udviklingen langsomt over flere generationer, eller kommer den i spring? (Foto: Colourbox)

Årsagen til dette, mener Folmer Bokma, er, at mange egenskaber primært er tilpasset andre egenskaber internt i arten – i stedet for at reagere på det eksterne miljø.

»Proteiner i isbjørne er ikke tilpasset til temperaturen på Nordpolen, men til kropstemperaturen, som er 37 grader. Isbjørne har samme kropstemperatur som en kamel i ørkenen – trods uligheder i levemiljø,« påpeger han.

Organismer gennemgår hele tiden naturlig selektion, som øger effektiviteten, som regel ved hjælp af en mere effektiv organisering af kroppen. Men prisen for dette er en mere kompleks og mindre fleksibel organisme, som har sværere ved at tilpasse sig til et ændret habitat.

Derfor udviklede isbjørnen pels

»For at tilpasse kropstemperaturen kræves mange genetiske ændringer samtidigt, som påvirker alle proteiner i den rigtige retning – og det er meget usandsynligt, at dette sker,« argumenterer Folmer Bokma.

»Derfor tilpasser arterne ikke kropstemperaturen til omgivelserne, men isbjørne og kameler har omtrent samme kropstemperatur som alle andre pattedyr.«

Evolutionen bliver da begrænset til egenskaber, som ligger uden for disse ’komplekser’ af gensidig tilpassede egenskaber. Derfor har isbjørne i stedet en tyk, hvid pels, som giver den isolering, der er behov for til en uforanderlig høj kropstemperatur.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.