19 danske sommerfugle, du skal kunne udenad
Så skal der terpes: Her er 19 danske sommerfugle, som er gode at starte med, hvis du vil være den lokale sommerfugle-ekspert.

De fleste danskere kender dagsommerfuglene.

Man har måske mødt en admiral på nedfaldsfrugt eller haft besøg indendøre af nældens takvinge og dagpåfugleøjet.

Eller man har oplevet, hvordan kålsommerfuglenes larver har ædt både broccoli og grønkål i køkkenhaven.

Mange vil sikkert også kunne nikke genkendende til en skriggul citronsommerfugl, der på den første krystalklare martsdag flakser rundt i skovbrynet.

I modsætning til mange andre insekter har dagsommerfugle ubetinget 'X-faktor': De har en størrelse og en adfærd, der gør, at vi får øje på dem.

Sommerfugle er ikke ens 

Sommerfugle er meget forskellige.

Der er arter med spektakulære farvetegninger, og der er arter med et voldsomt temperament.

Nogle trækker over afstande på flere tusinde kilometer, mens andre overvintrer i vore brændestabler.

En del stiller meget store krav til levestedet og er i kraftig tilbagegang, og atter andre er på vej ind over vores grænser, fordi klimaet bliver varmere. 

Der er færre dagsommerfugle end for 50 år siden

Der er dog én ting, som over en bred kam karakteriserer de danske dagsommerfugle, og det er, at der i dag er langt færre end for 50 år siden.

19 arter af dagsommerfugle er dog så almindelige og vidt udbredte, at man kan møde dem næsten overalt i landet.

Det er disse arter, man begynder med, når man gerne vil lære sommerfuglene af kende.

Klik dig gennem galleriet øverst i artiklen, hvis du vil gennemgå dit sommerfugle-pensum.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk