Britiske forskere vil ændre på fostres gener med CRISPR
Kilde: 
21 september 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Britiske forsker har ansøgt om at få lov til at redigere generne på menneskelige fostre – embryoner.

Ifølge en pressemeddelelse fra det britiske The Francis Crick Institute er formålet med gen-manipulationen at tilvejebringe en fundamental »forståelse af, hvordan et sundt menneskeligt embryon udvikler sig.«

Britisk lov forbyder at redigere generne på menneskelige fostre af behandlingsmæssige årsager – for eksempel hvis man ville slette en arvelig sygdom fra fostrets gener.

Men det kan ifølge Sciencemag.org være muligt at redigere fostres gener af forskningsmæssige årsager under en speciel tilladelse fra Human Fertilisation and Embryology Authority (HFEA).

Forskerne oplyser da også, at de genmanipulerede fostre ikke skal fødes – formålet er udelukkende at skaffe viden om fostrenes udvikling gennem forsøgene, lyder det.

Det er endnu uvist, om HFEA vil give de britiske forskere tilladelse til at udføre deres forster-forsøg, men historien har allerede vakt større debat i Storbritannien.

Forskerne oplyser, at de vil redigere generne med den såkaldte CRISPR/Cas9-metode, som er blevet særdeles populær blandt biologer og læger - og som du kan læse mere om i denne artikel.

Tidligere i år rapporterede Nature, at kinesiske forskere tilsyneladende allerede har brugt CRISPR/Cas9-metoden til at redigere i generne på menneskefostre.

Der var tale om forskning, som ikke førte til fødsler, men det resulterede alligevel i stor debat om etikken og perspektiverne ved at ændre på ufødte menneskers arvemateriale.

Læs også:

Kinesiske forskere har modificeret et menneske-foster

Sådan fungerer CRISPR

CRISPR: Ny genteknologi revolutionerer videnskaben

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

lb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.