De arktiske dyr i toppen af fødekæden er hårdt ramt af miljøfremmede stoffer der i visse tilfælde vokser i mængde. Nutidens isbjørne døjer med skader på immunsystemet i hjernen samt på flere indre organer. Derudover er deres kønsorganer skrumpet ind med risiko for nedsat fertilitet og endelig er mineraltætheden i isbjørnenes knogler faldende – et fænomen, som hos mennesker fører til knogleskørhed, oplyser seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser Rune Dietz og hans samarbejdspartnere.
Mineraltætheden i bjørnenes kranier og senere også hannernes penisben blev sammenholdt med en lang række organiske miljøgifte, og jo højere niveauerne af stoffer som PCB, DDT blev – des mindre blev knoglernes mineraltæthed. De miljøgiftige stoffer stammer især fra sprøjtemidler til landbrug, insektbekæmpelse samt plast- og polymerfremstilling.
Mange flere miljøgifte
Forskerne har desuden sammenlignet isbjørnekraniers mineraltæthed fra perioderne 1892-1932 og 1966-2002. I den første periode var der et væsentligt lavere niveau af miljøfremmede stoffer i Arktis i forhold til perioden fra 60’erne og frem til i dag.
»Udover bekymringen for isbjørnes og andre arktiske dyrs overlevelse, har de arktiske egne vist sig at udgøre en vigtig indikator for klodens tilstand, når det gælder miljøfremmede stoffer, der akkumuleres i fødekæder,« forklarer Rune Dietz.
Stofferne føres til Arktis fra hele kloden, og ved Artkis findes lange marine fødekæder, der gør, at stoffer ophobes i de øverste led af fødekæden, hvor blandt andet isbjørnen befinder sig. Da inuitterne indtager store mængder af marin kost, vil der også ske en ophobning af de miljøfremmede stoffer hos dem.
Tog blodprøve på sig selv
»Jeg har forsøgt at tage en blodprøve på mig selv før afrejse til egnene. Efter to måneder i disse egne, målte jeg en 15 gange stigning af miljøhæmmende stoffer som kviksølv, så inuitternes store indtag af spæk, og indre organer som lever og nyre fra marine dyr er et problem for gruppen af klorerede kulbrinter og tungmetaller som kviksølv og kadmium.«
Arktis har også vist sig at være et ideelt sted at undersøge de forskellige stofgruppers udvikling over tid. Således har historiske serier vist stigninger i kviksølv-niveauerne hvoraf en betydelig andel er menneskeskabt. Stigningerne fortsætter i Norvestgrønland og i den centrale del af arktisk Canada.
Rune Dietz og hans kolleger arbejder ikke med de menneskelig konsekvenser af ophobningen af miljøhæmmende stoffer, men vil i de kommende år arbejde videre med projektet BearHealth, som er et projekt under det Internationale Polarår, der skal undersøge miljøgiftes indvirken på isbjørne.
Sterile sæler
Forskerne undersøger blandt andet isbjørnekranier, og ser en stor effekt af miljøhæmmende stoffer på neurotransmitterende stoffer i hjernen. Stofferne nedsætter desuden immunforsvaret, og svenske undersøgelser af sæler har vist, at op imod 70 pct. af de undersøgte sæler i Østersøen var sterile.
»Der er ingen grund til at tro, at de samme fysiologiske effekter ikke ville findes hos mennesker. Indholdet af disse miljøgiftige stoffer er blevet målt i betydelig højere niveau i Østersøen, så hvis vi i samme grad var afhængige af f.eks. sæler som føde, ville vi opleve store fysiologiske effekter blandt mennesker,« forklarer Rune Dietz.
Inuitter bør spise mindre spæk
Inuit befolkningen kan ifølge Rune Dietz nedbringe deres indtag af forureningsstoffer og dermed risiko for sundhedsproblemer ved at reducere indtaget af lever og nyre spæk og fedtvæv og ved i højere grad at spise dyr fra et lavere fødekæde-niveau. Ved at spise yngre dyr kan man desuden nedbringe indtaget af stofferne. I Danmark anbefales gravide kvinder at holde igen med at spise fisk.
Undersøgelsen indgår i en doktordisputats, som Rune Dietz lige har forsvaret på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Disputatsen omhandler tillige resultater om de miljøfremmede stoffers geografiske mønster og tidsmæssige udvikling, og udføres i samarbejde med kolleger på DMU, KU-Life, Hvidovre Hospital samt en række samarbejdspartnere i Norge, Tyskland, Canada og USA.
Frem til 15. juni udstiller Zoologisk Museum et udvalg af isbjørnenes kranier og penisben.
