Bloddonorforskning afslører: Næstekærlighed ligger i generne

Læg dig på briksen, få en nål stukket ind i åren, og lad dit blod flyde, for at en fremmed kan blive rask.

Den handling er svær at anskue som andet end en 100 procent uselvisk gestus. Med stor sikkerhed kan videnskaben nu sige, at udøvelse af den form for næstekærlighed ligger i dine gener. De gener har du fra din far og mor, og de vil igen blive givet videre til dine børn.

»Hvis man er bloddonor, så er man også altruistisk, det vil sige næstekærligt, anlagt. Det vi har fundet ud af er, at om du vælger at udføre den altruistiske handling eller ej, er 50 procent genetisk bestemt. Det er lidt kontroversielt, for det betyder, at det at være god mod andre mennesker er arveligt,« siger Ole Birger Pedersen, som er overlæge og klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin, Næstved Sygehus.

Ved at sammenligne de over 700 enæggede og tveæggede tvillinger, som findes i donorregistret og kigge på, hvem af dem, der er bloddonorer, har han opdaget, at det er dobbelt så hyppigt, at begge tvillinger i et enægget par vælger at bliver donorer sammenlignet med et tveægget par. Det skyldes, at de er så ens, at deres ønsker for at udvise næstekærlighed ofte er de samme. Det kan forklares med gener.

»De enæggede tvillingpar deler alle deres gener, mens de tveæggede kun deler halvdelen af deres gener. Forskellen mellem om begge enæggede tvillinger i et par vælger at blive donorer i forhold til de tveæggede, afspejler betydningen af arvelige faktorer,« forklarer Ole Birger Pedersen, der også tidligere har arbejdet med data fra tvillingeregistre i Danmark og Norge.

Tvillinger udgør et naturligt forsøgsmateriale

Det var i forbindelse med et andet bloddonorstudie, hvor Ole Birger Pedersen og hans team undersøgte nogle sygdomsmønstre inden for det eksisterende donorkorps, at donorregistret blev samkørt med en lang række andre registre, herunder tvillingeregistret.

Undersøgelsen viste, at tvillingerne i de enæggede par oftere valgte at udøve den næstekærlige handling, det er at give blod i forhold til tveæggede par. Ved at arbejde videre med de statistiske resultater, fandt forskerne frem til, hvor stor arvelighed der ligger bag at udføre den næstekærlige handling.

»Når vi bruger de matematiske modeller, vi har til den slags, så bliver resultatet, at 50 procent af forskellen i motivationen til at blive donor skyldes gener, 30 procent skyldes det fælles miljø, og 20 procent skyldes tilfældige faktorer,« siger Ole Birger Pedersen.

Sammen med resten af sit team publicerede han tidligere på året hele undersøgelsen og alle dens resultater i det videnskabelige tidsskrift Transfusion.

Arvelig altruisme er et kendt træk

Asbjørn Sonne Nørgaard er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet og i gang med et projekt, som undersøger, hvorvidt politiske holdninger og værdier er genbestemt.

I lighed med Ole Birger Pedersens arbejde, så bruger Asbjørn Sonne Nørgaard også tvillinger fra tvillingeregistret til at måle arveligheden. Set fra hans position er Ole Birger Pedersens metode en god og valid måde at blive klogere på, om altruisme er arvelig.

»Det forekommer helt rimeligt at se bloddonation som ét af mange udtryk for altruisme eller det at handle uegennyttigt og gøre noget godt for andre uden at tænke på egen vinding. Det er også helt i tråd med forskningen at se denne tilbøjelighed som en facet af menneskers personlighedstræk,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Asbjørn Sonne Nørgard har selv i tidligere studier påvist, at personlighedstrækket 'agreeableness', som dækker over det at være venligsindet, medfølende, empatisk og respektfuld på en gang, også er genetisk bestemt. Altruisme er en delmængde af agreeableness, forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard, og Ole Birger Pedersens resultater bekræfter derfor et billede, der er kendt for ham.

»En del af variationen i personlighedstræk, herunder altruisme, skyldes genetiske faktorer. Menneskers personlighed og sociale adfærd er et produkt af både arv eller miljø, og det viser sig så også ved tilbøjeligheden til at blive bloddonor. Tvillingestudiet, hvor man sammenligner, hvor ens henholdsvis enæggede og tveæggede tvillinger er i deres adfærd, er en klassisk tilgang til at studere og estimere den relative betydning af genetik og miljøfaktorer. Hvis enæggede tvillinger systematisk udviser mere ens adfærd end tveæggede, er det udtryk for, at genetik spiller en rolle,« forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet.

Håndfast bevis: Næstekærlighed ligger i generne

Det er ganske rigtig ikke første gang, det er blevet undersøgt, hvorvidt næstekærlighed kan siges at være arvelig eller ej. Men tidligere har resultaterne primært hvilet på spørgeskemaundersøgelser, hvor de mulige fejlkilder er mange.

Det samlede resultat bliver afhængigt af, hvordan spørgsmålene er blevet stillet, hvor meget folk pynter på sandheden og så videre. I forhold hertil er det billede, Ole Birger Pedersen tegner mere sikkert.

»Vi har fået et håndfast bevis på, at de, som udøver en altruistisk og næstekærlig gerning i form af bloddonation, gør det, fordi det bestemt af deres gener. Der er ikke nogle fejlkilder. Statistisk set er det bare sådan. Vi har jo ikke fundet et nyt gen eller noget. Vi har bare konstateret, at der er en arvelig faktor til forskel, og at den må være bestemmende for motivationen for, om man vælger at blive bloddonor,« siger Ole Birger Pedersen.

Stadig brug for at hverve donorer

Hvad der motiverer borgerne i Danmark til at lade sig registrere i donorregistret, er noget, der i høj grad har bevågenhed fra foreningen Bloddonorerne i Danmarks, der arbejder for at fremme donorsagen. Men Ole Birger Pedersens resultater vil dog ikke ændre noget for foreningens virke, fortæller Jesper Villumsen, som er generalsekretær i Bloddonorerne i Danmark.

»I Bloddonorerne i Danmark har vi to opgaver. Den ene er at skabe anerkendelse omkring bloddonorers indsatser i landets mange blodbanker. Den anden er, at vi løbende hverver nye donorer. Undersøgelsen er interessant, fordi den viser, at viljen til at give blod for nogle nærmest bliver født af sig selv, men umiddelbart får den os ikke til at ændre på vores arbejdsstrategier,« siger Jesper Villumsen.

For selvom nogle tilsyneladende har donorgerningen rullende i blodet, så står organisationens indsats for at skaffe nye donorer på ingen måde overfor at blive overflødig. Hvis der i fremtiden skal være donorer nok, må foreningen blive ved med at knokle for at få folk til at melde sig, fortæller Jesper Villumsen.

»Det er stadig nødvendigt at fokusere på at få folk, også dem der er arveligt disponeret, til at tage stilling til, om de så også vil give blod. Det arbejde er der stadig brug for, for at vi i Danmark på langt sigt kan opretholde et stabilt korps af frivillige bloddonorer,« siger Jesper Villumsen.

Hvilke gener giver donorer?

På trods af at man nu har fået viden om, at arvelighed spiller en rolle for viljen til at donere sit blod, så siger Ole Birger Pedersens resultater dog intet om, hvilke gener det er, der gør forskellen.

Tilbage står derfor at undersøge, hvad den mængde af gener, som skaber forskellen på de to slags tvillinger, består af. Og det projekt er allerede i støbeskeen.

»Vi ved ikke, hvad det er, generne bestemmer, og som forårsager den altruistiske handlig. Hvis det er personligheden, så betyder det, at bloddonorpersonligheden er 50 procent genetisk arvelig. Men det kan også være, at det er genbestemt at være struktureret, eller om man har overskud til at give blod,« siger Ole Birger Pedersen.