Videnskab.dk er et godt sted at søge inspiration og viden til skole- og studieopgaver.
Vores arkiv indeholder mere end 25.000 artikler om alt fra det ydre univers til de inderste følelser.
Derfor vil du, uanset om du er lærer eller elev, helt sikkert kunne finde svar på mange spørgsmål til en opgave eller et oplæg her på siden.
Videnskab.dk er et medie, der skriver nyheder og baggrundsartikler om forskning.
Redaktionen består af journalister.
Journalisterne er ikke eksperter eller forskere, så de kan ikke selv stille op til interview og besvare spørgsmål til skoleopgaver.
I bunden af artiklerne finder du kontaktoplysninger på de forskere, som journalisterne har talt med, i boksen 'Kilder'.
Brug søgefunktionen
Den hurtigste måde at finde artikler til et emne eller svar på dine spørgsmål er ved at bruge søgefunktionen, som du finder øverst i højre hjørne.
Klik på forstørrelsesglasset, og søg på et emneord eller et begreb.
Det kan for eksempel være DNA, kunstig intelligens, den kolde krig, klimaforandringer, vikinger, planeter - eller hvad du nu skal bruge til din opgave.
Gå på jagt i de fire sektioner
Vores artikler hører under fire hovedområder:
Når du klikker på en kategori, får du en oversigt over relaterede underemner og artikler, som er udgivet på Videnskab.dk inden for dette område.
Hvordan arbejder journalisterne på Videnskab.dk? Følg vores journalist Lise Brix på en typisk arbejdsdag. (Video: Videnskab.dk)
Tjek vores temaer
Vi udgiver også temaer på Videnskab.dk. Oversigten over de forskellige temaer finder du her: Temaer på Videnskab.dk
Her samler vi en række interessante og brugbare artikler om ét bestemt emne, som både lærere og elever kan bruge som inspiration og kildemateriale til opgaver og oplæg i skolen.
Red Verden-tema
Et af vores helt store temaer hedder Red Verden.
Her bringer vi konstruktive historier om, hvordan du og politikerne - med forskningsbaseret viden i hånden - kan bidrage til en bedre verden, både for klimaet, naturen og mennesker.
Videnskab.dk's manifest
Du må heller ikke misse Videnskab.dk's manifest med 5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning.
De 5 råd hjælper dig til at gennemskue, hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medierne eller på Facebook.
Nyhedstjekket: Et forskningsprojekt om unge og nyheder
Videnskab.dk har desuden været tovholder og mediepartner på det landsdækkende forskningsprojekt Nyhedstjekket - et eksperiment, som løb af stablen i september 2019.
- Nyhedstjekket undersøgte, hvilke nyheder danske unge i udskolingen, gymnasiet/HF og på ungdomsuddannelserne støder på i deres feeds på nettet og sociale medier.
- Nyhedstjekket undersøgte desuden, hvilke nyheder og informationer de unge vurderer til at være troværdige - og hvad de bygger deres vurdering på.
Dermed satte Nyhedstjekket både fokus på de unges medievaner og uddanner dem i kildekritik, i en tid hvor mange unge ofte får information om verden - både fakta og fake news - igennem internettet.
LÆS OGSÅ: »Er det her en nyhed?« Tusindvis af elever er i gang med storstilet citizen science-eksperiment
Nyhedstjekket havde en svensk og en dansk forsker bag roret, og eksperimentet stod på skuldrene af den svenske organisation Vetenskap & Allmänhet, som med kæmpestor succes har gennemført lignende forskningsprojekter blandt svenske unge i henholdsvis 2017 og 2018 med flere end 10.000 deltagende elever.
Undervisningsmateriale til lærere om kildekritik og nyheder
Som en del af Nyhedstjekket har Videnskab.dk lavet en lille indholdspakke om nyheder, journalistik og kildekritik, som alle lærere kan bruge i undervisningen, for eksempel i forbindelse med kildekritik og mediefag.
Indholdspakken består af et slideshow med dertilhørende lærernoter og er rettet mod elever fra 7. klasse ( - men også mange voksne kan lære noget af det).
Powerpoint-PDF-show kan downloades her.
Noter til slideshowet kan downloades her.
Gode artikler til unge om nyheder, kildekritik og kritisk tænkning
Videnskab.dk har også skrevet tre artikler rettet mod unge i forbindelse med Nyhedstjekket.
Informationerne i artiklerne stammer fra interview med Martin Vestergaard, lektor i journalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og meningen med artiklerne er at ruste de unge til at tænke kritisk, når de læser nyheder: