Vil du samarbejde med Videnskab.dk?

Videnskab.dk indgår samarbejder om fondsansøgninger eller fondsfinansierede projekter, der helt eller delvist handler om faglig formidling.

Er du interesseret i et samarbejde med os, beder vi dig orientere dig i nedenstående. Det letter den helt nødvendige dialog, hvor vi finder ud af, om et samarbejde kan blive godt og meningsfyldt for begge parter.

Læs mere om:

  • Hvad kan du forvente af Videnskab.dk
  • Afklaring: Er vi den rette samarbejdspartner?
  • Eksempler på samarbejder

Forventningsafstemning: Det kan vi bidrage med

  • Videnskab.dk kan indgå i samarbejder på flere niveauer, alt efter hvilken rolle formidlingen spiller i opslaget eller projektansøgningen. Vi kan enten være fuldgyldig partner, der er med til at udvikle og forme et samlet formidlingsprojekt, eller vi kan deltage som ekstern partner med ansvar for konkrete formidlingsopgaver. Det kan for eksempel være i større forskningsprojekter, hvor der stilles krav om formidling til offentligheden eller intern formidling mellem forskere.
  • Vores bidrag kan variere alt efter projektet. Nogle gange optræder vi primært i en redaktørrolle, hvor vi rådgiver og kvalitetssikrer, mens vi i andre tilfælde deltager aktivt i selve produktionen. Det gælder især, når det handler om video- og podcastproduktion, medmindre produktionen varetages af andre professionelle mediefolk.
  • Uanset form og indhold af samarbejdet, deltager Videnskab.dk ikke som passiv distributionskanal. I alle samarbejder spiller vi en aktiv rolle, og vi bidrager med vores faglige og redaktionelle erfaring inden for videnskabsformidling.

10 spørgsmål der hjælper til at afklare, om Videnskab.dk er den rette samarbejdspartner

Send os gerne et skriv, hvor nedenstående besvares:

  • Hvad handler projektet om? Hvad vil I gerne formidle viden om?
  • Hvor lang tid spænder det over?
  • Hvorfor vil I gerne have Videnskab.dk med?
  • Hvilken rolle forestiller I jer, at Videnskab.dk skal have – f.eks. medansøger, samarbejdspartner eller leverandør?
  • I hvilken form vil I gerne formidle? Tekst, lyd, video etc.
  • Hvor mange formidlingsprodukter vil I lave?
  • Hvad er Videnskab.dk’s opgaver i projektet og produktionen af formidlingsprodukterne?
  • Hvilken fond planlægger I at søge, og hvornår er der deadline?
  • Hvor mange penge vil I søge?
  • Hvor stor en del af budgettet kan I allokere til Videnskab.dk?

Eksempler på samarbejder