Rasmus Pagh er datalog fra Aarhus Universitet, hvor han i 2002 forsvarede sin ph.d.-afhandling. Derefter blev han tilknyttet IT-Universitetet i København, fra 2013 som professor. Her forsker han i udvikling af algoritmer til analyse af store datamængder (big data) og arbejder sammen med kolleger frem mod at gøre data science til en central del af IT-Universitetets uddannelsesudbud.