
Jeg hedder Freja Møller Udesen og læser statskundskab på Syddansk Universitet. Jeg er optaget af de kræfter, der former vores samfund: den teknologiske udvikling, sikkerhedspolitik, klima og ligestilling – særligt i relation til de udfordringer, vores demokrati står overfor.
I et mediemiljø, hvor det er sværere at skelne mellem støj og viden, er behovet for troværdig og nuanceret vidensdeling vigtigere end nogensinde. Her spiller forskning en afgørende rolle for den offentlige debat og vores forståelse af den verden, vi lever i.
Det er derfor vigtigt for mig, at forskning ikke kun diskuteres og deles i akademiske miljøer, men formidles på en måde, der er tilgængelig og relevant for unge.