Estelle Schuren

Medlem af Videnskab.dk's ungepanel

Jeg hedder Estelle, er 18 år og bor i København. Til hverdag læser jeg Medicin og Teknologi på DTU og arbejder ved siden af som mentor, undervisningsassistent og i Engineer The Future's ungepanel.

Jeg er med i Videnskab.dk's ungepanel, fordi jeg altid har været fascineret af formidling af videnskab – af dét øjeblik, hvor kompliceret videnskab omdannes til en ny vane, en beslutning eller en forståelse, man tager med sig videre. For mig skal forskning ikke gemmes væk bag fagtermer – den skal ud og leve blandt almindelige mennesker.

I ungepanelet ønsker jeg at bidrage med et ingeniørfagligt perspektiv, en nysgerrighed på udbredelsen af forskning, og et blik for, hvordan tekniske emner gøres vedkommende for alle og enhver.