Selfie-fænomenet har altid eksisteret
Fænomenet 'selfie' har fået meget opmærksomhed, efter Helle Thorning-Schmidt tog et billede af sig selv i selskab med Barack Obama og David Cameron til Nelson Mandelas mindehøjtidelighed. Men det er langt fra nyt, beretter blogger på Videnskab.dk.

Selfie blev i 2013 kåret som årets ord af Oxford Dictionary. (Foto: Shutterstock)

Selfie blev i 2013 kåret som årets ord af Oxford Dictionary. (Foto: Shutterstock)

Selfie, selfie, selfie. Ordet har ikke været til at undgå de seneste dage i de danske medier.

En af de primære årsager til den store opmærksomhed er uden tvivl Helle Thorning-Schmidts selfie med Barack Obama og David Cameron, der blev taget under en mindehøjtidelighed for Nelson Mandela.

Men vidste du, at ordet selfie faktisk blev kåret som årets ord af Oxford Dictionary? Selfie defineres som 'et fotografi, man har taget af sig selv; typisk taget med en smartphone eller et webkamera og uploadet til et socialt medie'.

Er et selfie overhovedet et nyt fænomen? Det har bloggeren Ib Bondebjerg, der er professor i Film- og Medievidenskab på KU, lavet et rigtig interessant indlæg om. Læs 'Den subjektive dokumentar' her.

Selfies som fænomen er ikke nyt

I sin kerne er selfie-fænomenet så gammelt som fotografiet og filmen selv, for vi har nemlig altid taget billeder af os selv og hinanden, argumenterer Ib Bondebjerg. Hvis vi går endnu længere tilbage rent teknologisk, kan fænomenet genkendes fra litteraturen, som eksempelvis i selvbiografier.

Det nye er således måden, et selfie bliver brugt på, og hvordan det er blevet skabt af de nye medier og ny teknologi. Hvad der tidligere var en mere lukket offentlighed, er på grund af den stigende digitalisering blevet noget, som man kan dele med mange andre.

Alt det kan du læse meget mere om i Ib Bondebjergs spændende blogindlæg, hvor du blandt andet også kan få mere at vide om den subjektive og autobiografiske tendens i nyere dokumentarfilm.

Mange andre gode blogs

Der kommer hele tiden nye, gode blogindlæg på Videnskab.dk's blogside, og Ib Bondebjergs er blot et af dem. Vi har her lavet en kort opsamling på nogle af de mest interessante blogindlæg, der har været på Videnskab.dk i den seneste tid:

Laver man nok i skolen?

»Min ældste datter går i 7. klasse. For nyligt spurgte hun, om hun dog ikke søndagen efter kunne sidde hele dagen ved spisebordet med en limpistol og være kreativ. For det savnede hun sådan at være. Der er nemlig ikke rum for, at Hannahs praktisk-musiske sider kan folde sig ud i hverdagen i skolen.« Sådan skriver vores dansk- og filosofiblogger Louise Klinge Nielsen, som i sit nye blog-indlæg stiller spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelig mulighed for at 'lave noget' i ordenes egentlige betydning i nutidens folkeskole.

Nelson Mandela

2013 blev året, hvor vi måtte sige farvel til Nelson Mandela, som blandt andet sørgede for at bringe stemmeretten til sorte ind i Sydafrika. Vores historie- og samfundsfagsblogger Jens Wendel-Hansen har lavet et spændende indlæg om det minde, Nelson Mandela efterlader os med.

Da sexkrigen blev global

Skal sexarbejdere have sikrere forhold, eller skal prostitution afskaffes? Skal menneskehandel og prostitution bekæmpes som et samlet fænomen, eller skal sexarbejdere beskyttes mod menneskehandel? Det er nogle af de spørgsmål seksualitetbloggeren Christian Groes-Green berør i sit indlæg, hvor han blandt andet fortæller om, hvordan 'den globale sexkrig' i FN blev udstillet for offentligheden, da der udbrød åben konflikt i UN Women, som er FN's kvindeorganisation.

Bevidsthedens forskellige former

Vi har ikke en overbevisende forståelse af vores fysiske natur, som forklarer, hvordan vi kan have subjektive oplevelser - de subjektive oplevelser som vi kalder bevidsthed. Begrebet bevidsthed er en kompleks og sammensat størrelse, og filosofibloggeren Jakob Rachmanski har lavet et spændende indlæg, hvor han kigger på de forskellige former for bevidsthed.

Angelas hænder

Angela Merkel brugte 'Tysklands fremtid i gode hænder' som valgslogan. Det blev ledsaget af en kæmpe plakat, hvor 2.150 små billeder af Merkels hænder var sat sammen til et næsten 2.400 kvadratmeter stort bilede med samme motiv. Retorikblogger Sine Nørholm Just analyserer dette træk, først ud fra stilistikken, så i forhold til gestikken og afslutningsvis med fokus på symbolikken.

Messenger RNA Therapeutics: the next next big thing?

Kan mRNA-molekyler indsprøjtes direkte ind i kroppen, hvorved man opnår produktion af et ønsket protein? Det kan du læse om i Mads Aaboe Jensens nye indlæg, der blandt andet beskriver, hvordan der bliver investeret store summer i udviklingen af den nye teknologi.

Derfor hepper jeg på Søren Pind og Enhedslisten, eller: Kære Anders, du lovede...!

Det kan være svært at få adgang til statens arkiver, og mange forskere har oplevet at få afslag på ansøgninger om arkivadgang. Koldkrigsbloggeren Iben Bjørnsson har lavet et spændende indlæg om roden til problemet, nemlig spørgsmålet om privilegeret arkivadgang. 

PS4 vs. Xbox One: Talegenkendelse

De to nyeste indskud fra Sony og Microsoft – Playstation 4 og Xbox One - er næste generation af spilkonsoller. De har et øget fokus på ekstra features og tilbehør. Bloggeren Erik David Johnson har skrevet et indlæg om mulighederne for at interagere sprogligt med disse maskiner via en mikrofon.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk