Og de nominerede er…
Videnskab.dk har samlet en liste på syv projekter, som er med i opløbet om at have skabt årets danske forskningsresultat. Stem på din favorit inden onsdag 17. december.

Du kan frem til 17. december stemme på det resultat, du mener har været det mest bemærkelsesværdige i dansk forskning i 2008. (Foto: Colourbox)

Det har været et tæt udskilningsløb, men nu nærmer vi os målstregen, hvor vi kan kåre vinderen af den første forskningskonkurrence på videnskab.dk: Hvem har lavet årets mest opsigtsvækkende forskning i 2008?

Det er blevet til syv nominerede, som er fundet i skøn forening mellem videnskab.dk's redaktion og engagerede læsere. Du kan stemme med det sammei spalten til højre og læse videre for at få mere at vide om de syv nominerede.

Historisk forskning
At dømme efter listen har 2008 på mange måder sat historiske milepæle. En del af menneskets historie skal skrives om, klimaets historie skal formentlig skrives om, og i vores egen andedam har Københavns historie har vist sig slet ikke at være, som vi århundreder er blevet opdraget til at tro.

Listen er præget af naturvidenskabelige opdagelser. Det skyldes primært, at humaniora og samfundsvidenskaberne ganske enkelt har været oppe mod store resultater i 2008. Men måske vækker det også til eftertanke i forhold til, hvor højt der generelt bliver råbt om resultater inden for andet end naturvidenskab? Måske skal alle medier blive bedre til at dække humanistisk og samfundsbaseret forskning?

De syv udvalgte
Men tilbage til de nominerede. Det er tit et stort hold, der står bag det enkelte resultat, men for overskuelighedens skyld bliver de syv projekter her præsenteret udelukkende med frontfigurernes navne:

Istiden sluttede på kun et par år

Jørgen Peder Steffensen og Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Deres boringer i iskerner på indlandsisen har bl.a. resulteret i en artikel i Science om fortidens klimaskift, som tilsyneladende forandrede verden på ganske få år i modsætning til de hundrede- eller tusindvis af år, som man hidtil har regnet med. Se også forskenes blog på videnskab.dk

Mars-ekspeditionens danske islæt
Mars-gruppen fra Niels Bohr Institutet under ledelse af Morten Bo Madsen

Sammen med hundredvis af videnskabsfolk var det danske hold med i kontrolcentret i den amerikanske stat Arizona, som styrede NASA-sonden Phoenix Mars Lander i dens opsigtsvækkende søgen efter liv på Mars. Fundene af vandis og stoffet Perclorat er et gennembrud i forståelsen af, hvilket miljø, der venter de astronauter, som NASA og andre rumfartsorganisationer har planer om at opsende til Mars.

Danskerne og lykken
Christian Bjørnskov, Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Hans omfangsrige forskning viser, at danskernes lykke formentlig blev grundlagt af vikingerne, og vores historie har siden haft indflydelse på vores arbejde, formentlig på landets BNP og endda på hvor længe folk lever.

København var en storby længe før Absalon
Jane Jark Jensen, museumsinspektør på Københavns Bymuseum

Under hendes ledelse har arkæologer fundet ud af, at København var en relativt stor by, længe før biskop Absalon kom til og siden høstede æren for at have grundlagt Danmarks hovedstad.

Afslørende afføring: Indianerne var der først
Eske Willerslev, Center for Ancient DNA og Evolution, Biologisk Institut på Københavns Universitet

Hans analyser af forstenet lort har afsløret, at mennesker boede i Nordamerika for mere end 14.000 år siden - eller mere end 1.000 år tidligere, end man hidtil har antaget. Fundet blev beskrevet i Science.

Drop BMI - brug et målebånd
Betina Højgaard, projektleder i Dansk Sundhedsinstitut (m.fl.)

Sammen med forskere fra Københavns og Syddansk universiteter har Betina Højgaard punkteret billedet af, at det udbredte BMI er et godt mål for, hvor fede mennesker er. Forskerne påviser i en artikel i PLoS ONE, at det giver et mere rammende billede, hvis man blot bruger et målebånd om livet.

Soludbrud får Solen til at synge
Christoffer Karoff, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hidtil har det været en gåde, hvad der får Solens overflade til at skælve. Men Karoff har fundet ud af, at det er soludbrud. Opdagelsen er vigtig, fordi den giver viden om, hvad der sker i Solen og andre stjerner, samtidig med, at den giver mulighed for at forudsige soludbrud, som smadrer rumstationer, satellitter og kraftværker.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.