Mennesker er skyldige, til det modsatte er bevist
Tastaturet klikker lystigt derudaf hos Videnskab.dk’s mange bloggere. Forskerne fortæller om alt fra spioner og mayonnaise til sygdomme, demokrati og mystiske nisselignede rumvæsener.

Er medier og offentlighed for hurtigt ude til at brændemærke folk som spioner? Uden beviser. (Foto: Colourbox)

Er medier og offentlighed for hurtigt ude til at brændemærke folk som spioner? Uden beviser. (Foto: Colourbox)

På Videnskab.dk blogger danske forskere om alt fra deres nyeste forskningresultater til videnskaben bag hverdagens små fænomener. En af dem er ph.d. Iben Bjørnsen, der undrer sig over, hvor let mennesker, gang på gang, får navnet sværtet til, en matchende sort streg i panden, og bliver udråbt til spioner og landsforrædere i offentligheden.

Og hvor kort vejen er fra mistanke til fordømmelse. Helt uden mellemliggende retsag.

En anden fedtet sag handler om mayonnaise. Hvordan man laver det, og hvad det har tilfældes med sæbeskum, kan du læse hos blogger Kristine Niss, der er lektor og ph. d. i fysik på Roskilde Universitet.

Mus får lov at beholde halen

Langt fra en verden fyldt med spionage og velsmagende mayo, arbejder Mads Aaboe Jensen, der er 'senior postdoctoral fellow' ved Cold Spring Habor Laboratory i USA og hans kollega Yimin Hua med ny medicinteknologi, der, måske, i fremtiden kan hjælpe mennesker, der lider af den uhelbredelige sygdom SMA-spinal muskulær atrofi.

Forskerne forsøger sig indtil nu med behandling af mus. SMA-mus, der ud over at dø meget tidligt, har det forunderlige symptom, at de meget hurtigt taber halen. Med den nye behandling har forskerne både forlænget livet gevaldigt for de syge mus, og sørget for at de ikke mister halen.

Imens sidder blogger Kristian H. Nielsen, der er lektor på Center for Videnskabsstudier på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, hjemme i det jyske og overvejer, hvordan forholdet olie og demokrati egentlig er? Kan det blandes? Eller er demokrati olie-opløselig? Han skriver blandt andet:

»Olie er både en velsignelse og en forbandelse. For mange olieproducerende lande med autokratiske styrer og svage samfundsstrukturer kan olien direkte være med til at forhindre udvikling i retning af demokrati, velstand og vækst. Det er endnu en af oliens paradoksale konsekvenser, for hvordan skulle en så rentabel naturressource som olie være et problem for de lande, der tjener penge – mange penge – på at udnytte den?«

Kommer nisser fra det ydre rum?

Bloggernes interesser spænder vidt, fra noget så jordnært som den nyeste TV-julekalender og til store spørgsmål om liv i det ydre rum.

Thore Bjørnvig, der er Mag. Art. I religionsvidenskab formår endda at kombinere de to, og stiller på sin blog spørgsmålet om den landlige idyl i ’Julestjerner’, mon bliver forstyrret af rumvæsener? Næppe, indrømmer han, når han skal være helt ærlig. Men julekalenderens forfattere spiller ifølge ham på ligheder i menneskelige forestillinger af nisser og mystiske væsener der lever på den anden side af stjernerne:

»Det en gammel tanke, at den moderne UFO-tro i virkeligheden har sit fortilfælde i den gamle folketro på elvere og nisser. Ifølge denne tanke svarer rumvæsener og nisser til hinanden, og nisse- eller elverhøjen til den landede flyvende tallerken«, skriver han og påpeger:

»En blødt rundet jordhøj og den kuppelformede midte på en klassisk flyvende tallerken kan jo minde en del om hinanden. Og elvere og nisser, som de typisk er blevet fremstillet, kan minde om vor tids UFO-væsener.«

To forskellige udgaver, to tolkninger, der beskriver fænomener der på mange måder ligner hinanden:

»Ligesom mennesker i dag kan berette om at være blevet taget til fange i rumskibe og underlagt mere eller mindre seksuelle undersøgelser, ligesådan blev folk i gamle dage lokket ned i elverhøjen, for måske aldrig at vende tilbage. Det er altså grundliggende det samme fænomen, der blot bliver tolket i forskellige tiders forskellige lys.«

Er du ikke til nisser, elverfolk og rumvæsener, har Danmarks kloge hoveder skrevet en masse andre spændende blogindlæg. Lad forskerne levere feriens læsestof, og lad dig friste:

Når tv-reklamen linker til websites

Jordens melankolske undergang

Hvornår er det mørkest og hvornår er det koldest

Giver transposoner ALS

100 år med det religiøse livs elementære former

Babyer tænder lyset med hovedet

Uden medierne inde i folkeskoledebatten - tabes en generation elever på gulvet

Funktionel analfabetisme -hvorfor?

Blind tiltro

Forskningsspin

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk