Kan autister få gavn af ecstacy?
Stoffer som MDMA og Ketamin spås til at blive det næste store gennembrud inden for behandling af psykisk syge. Men gavner det? Det er et af de spørgsmål, der bliver stillet i Videnskab.dk's seneste blogs, der også kommer ind på Koranen og muligt liv på en ny planet.

Ecstacy forventes at blive det store gennembrud inden for behandlingen af psykisk syge og autister. Spørgsmålet er, om det gavner. (Foto: Shutterstock)

Ecstacy forventes at blive det store gennembrud inden for behandlingen af psykisk syge og autister. Spørgsmålet er, om det gavner. (Foto: Shutterstock)

I løbet af de seneste år har MDMA, bedre kendt som ecstacy, vakt stor interesse blandt psykiatere og psykoterapeuter.

Årsagen skal findes i stoffets effekt på posttraumatisk stress – en effekt, der har været så positiv, at det forventes, at den amerikanske lægemiddelstyrelse godkender MDMA som receptpligtig medicin i 2021.

Sebastian Leth-Petersen, der arbejder på et ph.d.-stipendiat og forsker i hjernens kemi og farmakologi, kommer i sit seneste blogindlæg ind på stoffet ecstacy og dets mulige gavnlige effekt på autister og andre psykisk syge.

I denne uges blogopsamling kan du også blive klogere på byens rytmer, et nyt computerspil med et uendeligt univers og spørgsmål i Koranen. Vores bloggere er også kommet forbi den nye sundhedsreform, fodbold blandt unge drenge og en ny planet, der måske – men kun måske – kan minde om vores egen Jord.

Her er en oversigt over Videnskab.dk's aktuelle blogindlæg:

Kan psykisk syge få gavn af stoffer?

Hvad sker der, hvis man giver stoffer som ecstacy (MDMA), psilocybin og Ketamin til psykisk syge som led i en psykiatrisk behandling?

Det tager Sebastian Leth-Petersen fat på i dette indlæg, der både kommer ind på ecstacys historie og et nyligt igangsat forsøgsprojekt, der yder MDMA-terapi til autister med social angst.

Hvordan kan en by have rytmer?

Bloggen-om-byen på Videnskab.dk har i dette indlæg sat fokus på byens rytmer.

Normalt forbinder vi rytmer med noget musikalsk, men hvis vi anvender rytmen som metafor for menneskelige handlinger, får vi også en forståelse for byens sociale liv.

Det forklarer Anne-Lene Sand, der forsker i byens rum og er ph.d. fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Den nye sundhedsreform – hvor er det langsigtede perspektiv?

Skal kronisk syge som KOL-patienter have hjælp til rygestop, eller skal prisen på cigaretterne sættes op? Og hvordan kan sundhedsreformen hjælpe?

Der er stærk tobak at hente i lærestolsprofessor i blodsygdomme Peter Hoklands blogindlæg, der kommenterer på den nye sundhedsreform og tager os tilbage til sin tid som overlæge i 1990'erne.

Er Gliese 832c en ny Jord?

Gliese 832c. For de fleste er det nogle bogstaver og tal, men i astronomiens verden er det en exoplanet, der er blevet udråbt til at være en ny slags Jord – en Terra Nova, hvor der er muligheder for liv.

Men ligner Gliese 832c virkelig Jorden så meget? Det undersøger eksperter i astronomi Henrik og Helle Stub i dette blogindlæg.

Nyt spil skaber uendeligt univers

Tænk, hvis du kunne begive dig ud på en rejse i et uendeligt univers. Det lyder som enhver eventyrlystens våde drøm, og nu kan det faktisk snart lade sig gøre i computerspillet No Man' Sky.

Videnskab.dk's astrokultur-blogger Thore Bjørnvig kommenterer på spillet og undrer sig over, om det i virkeligheden kan føre til videnskabelige fremskridt samt virkeliggørelsen af projekter som Mars One. Du kan læse mere om Mars One i artiklen 'Mars rammer Danmark' og '489 danskere vil flytte til Mars'.

Spørgsmål i og om Koranen

Findes der logik og dialoger i Koranen? Det er nogle af de spørgsmål, som en af Videnskab.dk's nye bloggere Pia Lauritzen søger svar på i dette blogindlæg.

Hun undersøger også, om Koranen viser andre udlægninger og veje til at forstå spørgsmålets betydning for menneskets måde at være og tænke på.

Kan fodbold give unge drenge på Nørrebro evner til at tage det 'sunde' valg i livet?

Har fodbold en betydning på et samfundsmæssigt plan? I dette indlæg blogger Knud Ryom fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet om sit ph.d.-projekt, hvis primære formål er at udfordre unge til at arbejde med temaet livsduelighed, så de får en følelse af at tage ansvar for sig selv og andre i de arenaer, de bevæger sig i dagligt.

Det sker gennem et fodboldhold, hvor der fokuseres mere på fællesskabet og udvikling frem for sejre og resultater.

Har du fået smag for blogindlæggene på Videnskab.dk, kan du læse flere blogs på vores blogside.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk