Her er vinderne af Årets Danske Forskningsresultat 2012
I dag overrækkes prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2012. Vinderne har fundet en ny teknologi, der kan give et mere effektivt landbrug.

Hussam Nour-Eldin og Barbara Halkier i laboratoriet. Med i den prisvindende forskerguppe er også Tonni Grube Andersen, Meike Burow, Svend Roesen Madsen, Morten Egevang Jørgensen, Carl Erik Olsen, alle fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og Grundforskningscentret DynaMo ved Københavns Universitet.

Hussam Nour-Eldin og Barbara Halkier i laboratoriet. Med i den prisvindende forskerguppe er også Tonni Grube Andersen, Meike Burow, Svend Roesen Madsen, Morten Egevang Jørgensen, Carl Erik Olsen, alle fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og Grundforskningscentret DynaMo ved Københavns Universitet.

Danske landmænd kan i fremtiden fodre deres dyr med rapskage, uden at give dem ondt i maven og hæmme dyrenes vækst. Det skyldes en gruppe planteforskere fra Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo) ved Københavns Universitet, som med professor Barbara Ann Halkier i spidsen har udviklet en metode til at fjerne giftstoffer fra rapsplantens frø.

Den bedrift indbringer nu Barbara Ann Halkier og kollegaerne prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2012

Over 3.000 læsere har på Videnskab.dk stemt mellem 10 forskellige forskningsresultater, og et flertal satte altså deres kryds ved forskerne fra Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo).

Prisen overrækkes til de dygtige planteforskere her til eftermiddag på Syddansk Universitet

»Det er fantastisk, at vores resultat har fået den opmærksomhed og interesse. Vores forskningsresultat er et eksempel på, at grundforskningens lange seje træk kan føre til nye opdagelser med gavn for samfundet,« siger en glad Barbara Halkier.

De 10 nominerede forskerhold blev udvalgt af Videnskab.dk, efter at læsere, forskere, universiteter og forskningsmiljøer havde indstillet enkelte forskere eller forskerhold til prisen.

»Alle de nominerede projekter vidner om, hvor stærke forskningsmiljøer vi har i et lille land som Danmark. Vinderprojektet har meget store perspektiver, og så er det interessant, fordi det slår bro fra grundforskningen til den anvendte forskning,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk.

Giftfri rapskage til danske svin og fjerkræ

Barbara Halkier forklarer over for Videnskab.dk, hvad den nye metode nærmere går ud på:

I Danmark laver man olie af de gule rapsplanter, men restproduktet herfra, den såkaldte rapskage, ville være ideel til svine- og fjerkræsfoder, hvis det ikke var, fordi plantens frø er fyldt med det giftige stof glucosinolat.

Barbara Halkier og kollegaer har formået at gøre frøene giftfri. De har først lokaliseret de to proteiner, der er ansvarlige for at transportere giftstofferne fra plantens blade og stængler op til frøene, og dernæst fjernet proteinerne fra planten. Det fantastiske resultat var, at giftstofferne holdt sig væk fra frøene. 

Fakta

Vinderholdet består af følgende forskere:
Barbara Ann Halkier, professor
Hussam Nour-Eldin, lektor, ph.d.
Tonni Grube Andersen, ph.d.
Meike Burow, lektor, ph.d.
Svend Roesen Madsen, ph.d.-studerende
Morten Egevang Jørgensen, ph.d.-studerende
Carl Erik Olsen, lektor

»Jeg glemmer aldrig den dag, Tonni og Hussam kom og viste mig nul-resultatet på skærmen. Det var langt mere, end vi i vores vildeste drømme havde forestillet os,« siger Barbara Halkier.

Resultatet gør det nu muligt for danske landmænd at anvende rapskagen som dyrefoder, i stedet for at importere den sojakage, som de i øjeblikket fodrer deres dyr med. I restproduktet fra olieproduktionen er der nemlig kun frø, og ikke stængler og blade.

Samarbejde med stor rapsfrø-producent

Forskerne har dog ikke udført forsøgene på raps, men på planten gåsemad, der er nært beslægtet med raps. Forsøgets resultater skulle derfor være relativt nemme at overføre til rapsplanterne.

Faktisk er det så enkelt, at den store rapsfrøproducent Bayer Crop Science straks så mulighederne i projektet. De har nu indgået et samarbejde med Københavns Universitet, hvor de bruger forskernes teknik på rapsplanter, så de danske landmænd inden længe kan droppe sojakagerne. 

Første milepæl i større grundforskningsprojekt

Men Barbara Halkiers visioner rækker længere end det.

Danmark vrimler med kvikke forskere og talentfulde ph.d.-studerende. Hver dag året rundt producerer de en konstant strøm af fremragende forskningsresultater.

For at hædre de hårdtarbejdende kloge hoveder, kårer Videnskab.dk hvert år Årets Danske Forskningsresultat</b>. Prisdysten afgøres ved en afstemning blandt Videnskab.dk's læsere.

Læs mere om prisen her:
Årets Danske Forskningsresultat</a>

»Da vi fik ideen til det her projekt, handlede det om at kortlægge planternes interne transportprocesser af ren og skær nysgerrighed. Ud over, at teknologien har et stort potentiale med hensyn til at fjerne giftige stoffer fra spiselige dele af planter, som eksempelvis rapsfrø, så er vores viden om transport af bioaktive stoffer fortsat meget lille. Så det her er bare første milepæl i et større grundforskningsprojekt«, fortæller hun. 

»Vi ved nu, at når vi blokerer giftstoffernes adgang til frøene - som er planternes kemiske forsvar – så medfører det, at der kommer mange flere giftstoffer i bladene. Faktisk i mængder 10-fold højere end under normale omstændigheder. Det er jo en herlig ting, for det kan betyde brug af færre pesticider,« fortæller Barbara Halkier begejstret.

Men selvom forskerne med dette forskningsresultat er nået langt, er der stadig meget af afdække. For som Barbara Halkier forklarer, så ved man endnu ikke, hvorfor planten reagerer, som den gør:

»Har der været et signal oppe fra frøet og ned til bladene om at ’sende flere forsvarstropper’? Denne form for kommunikation i planten mellem frø og blade arbejder vi på at blive bedre til at forstå«.

Hædrende omtale til kabelbakterier og kemikamera

Ud over prisen til det vindende forskerhold gives ’hædrende omtale’ til de to forskerhold, der var med i opløbet.

Se alle ti nominerede forskerhold her 

Planter er vigtige for at sikre fremtiden

Planternes brugbarhed for mennesker er noget, der optager Barbara Halkier. »Vi tænker måske ikke så meget over det, men planterne er helt centrale for at overkomme de globale udfordringer vi står over for, med fortsat at skulle skaffe nok føde, foder og brændstoffer».

Hun håber, at forskningsresultatet kan være med til at få folk til at forstå, at bioteknik er mere og andet end genmodificering. »Forskningen er blevet mere målrettet, og vi kan nu udvikle tørkeresistente og sygdomsresistente planter, der sikrer, at vi har den mad og det brændsel vi skal bruge, også i fremtiden.«

Det har Barbara Halkier og hendes medforskere også tænkt på i deres forsøg med giftstoffri frø. De har nemlig sørget for, at giftstofferne i blade og stængel bevares, så planten ikke står helt forsvarsløs tilbage på marken, og risikerer at blive spist, før landmanden kan nå at høste den.
 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.