Her er de bedste videnskabelige fodboldhistorier
Bolden er rund og Tyskland vinder til sidst; EM i fodbold er over os. Videnskab.dk losser i den anledning fremragende fodboldhistorier fra arkivet på banen.

Dansk jubel efter kvalifikationen var en realitet. (Foto: Anders Kjærbye/fodboldlandsholdet.dk)

Dansk jubel efter kvalifikationen var en realitet. (Foto: Anders Kjærbye/fodboldlandsholdet.dk)

»Fodbold er et simpelt spil, hvor 22 spillere løber rundt og sparker til en bold i 90 minutter, en enkelt dommer laver et hav af fejl, og tyskerne altid vinder til sidst.«

Det fodboldfilosofiske citat stammer fra den engelske tidligere landsholdsangriber Gary Lineker. Om hans citat skal vise sig at holde stik til årets slutrunde, ved vi, når EM i fodbold er slut om tre uger.

I år spilles kampene i Polen og Ukraine, og Danmark har kvalificeret sig ind i noget, der på forhånd lignede en makaber dødspulje af rang: Vi har allerede mødt Holland (som fik tæsk!), skal møde Portugal og – ak ja – Tyskland.

Danmark levnes stadig ikke mange chancer. Men det gjorde vi heller ikke, da vi ondulerede hele Europa i 1992 – inklusiv tysken i finalen. Så håbet lever! Hvis ikke på papiret, så i hvert fald i det rød-hvide hjerte.

Det er svært at lukke op for sit tv eller sin radio uden at blive helflugtet i smadder med nyt fra EM. Og minsandten, om man ikke også skal have et skud fodbold, når man besøger sit yndlingswebsite: Videnskab.dk.

Vi triller her en samling af vores fineste fodboldhistorier på banen. Så har du lidt videnskabelige indspark til samtalen, når du kværner dåsebajere med dine nærmeste og ser EM-kampe.

1. halvleg: Taktik og teknik

Når kampen fløjtes i gang, falder talen omkring flimmerkassen meget ofte på taktik og teknik. I det tilfælde kan du sende dine venners hjemmebryggede teorier ud i omklædningsrummet med en række videnskabelige artikler fra Videnskab.dk. 

For eksempel kan du fortælle dem, at et dansk forskningsprojekt har vist, at tåhylere er bedre end et vristspark. 

Når diskussionen bliver lidt mere hardcore, og I diskuterer boldteknik kontra fysik, kan du passende lukke munden på vennerne med en bemærkning om, at vigtige kampe vindes af det fysisk stærkeste hold.

Hvis dine venner stadig bekymrer sig, selvom Danmark er foran 1-0, kan du berolige dem med, at en canadisk undersøgelse har vist, at det hold der scorer først, har størst sandsynlighed for at vinde. 

Pausen: Verdens bedste spiller 

Når dommeren fløjter til pause, og nerverne lige får en kort pause, er det oplagt at tale om de store emner i fodbold, såsom 'hvem er verdens bedste fodboldspiller?' Videnskab.dk har kigget på nogle af de største. 

Den lille argentiner Lionel Messi er ikke til at komme uden om. Hvorfor nogen kalder ham verdens bedste, kan du læse i artiklen 'Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller'.

Verdens bedste er der også nogle, der kalder svenske Zlatan Ibrahimovic - det gør han i hvert fald selv. Hvorfor vi ikke har spillere som ham herhjemme, afsløres i artiklen 'Derfor har Danmark ikke en Zlatan'.

EM afvikles i år i Polen og Ukraine. (Foto: Colourbox)

En anden af de helt store er Cristiano Ronaldo fra Portugal. Hans fodboldevner bringer mindelser frem om sportens skønhed som i Antikkens Grækenland.

2. halveg: Når kampen skal afgøres

Som Gary Lineker sagde, så er der i en fodboldkamp 22 mand på banen og en dommer, der laver et hav af fejl. Om dommerne også laver fejl til EM, må tiden vise. Men flere artikler på Videnskab.dk viser, at dommerne ofte har nogle særlige vaner, når de deler oste- og spegepølsemadder ud.

Vi må håbe, at der er tyndet godt ud i hjemmedommerne, for eksempelvis er det blevet bevist at dommere dømmer til fordel for hjemmebaneholdet - fordi de ikke kan lade være. 

Nicklas Bendtner og Daniel Agger og de andre høje danske landsholdsspillere skal  vogte sig for dommerne, for de har en særlig tendens til at pege deres kort op i retning af de høje spillere.

I finalerne skal kampene af og til afgøres med straffespark. Det er der blevet forsket rigtigt meget i. Vidste du for eksempel, at de bedste spillere oftere brænder straffespark? At målmanden ubevidst kan bestemme, hvor bolden bliver placeret? Eller at målmænd med røde trøjer lukker færre mål ind i en straffesparkskonkurrence?

Efter slutfløjtet: Alt det, der undrer

Hvad enten kampen slukkes efter med øv-øl eller sejrsbajer, kan man jo altid lige vende de ting, der har vakt undren. For eksempel, hvordan man finder ud af, hvor langt de forskellige spillere har løbet og hvorfor spillernes tøj ikke er aerodynamisk?

Hvis du har tvangsindlagt din kæreste eller kone til at se fodbold med dig, kan du vække hende på sofaen, og give hende en videnskabelig forklaring på, hvorfor hun og andre kvinder ikke kan lide fodbold

Hele Videnskab.dk's fodbold-tema rummer masser af andre spændende historier, du kan dykke ned i. For eksempel:

Otte typiske skader i en fodboldkamp

Fodboldregler blev aftalt på pub

Talenter skal have lov at være ufokuserede

God fornøjelse!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk